Startside
RRN-program
Unge kriminelle 15-18(21) år.
Fængselsweekend
Camp Vikajärvi

Ungdomsdomstolen

Indholdsbetegnelse

Hvad er ungdomsdomstolen ? Every person that I have defended I have to know personally, and every time the emotions I see them go through in a single trial amazes me. 

Their fear of being judged by their peers, they're dealing with what they have done, nervousness, repentance, and acceptance. I have seen people cry on the stand, I have seen them boldly face their consequences, and I have seen them learn…Having their own peers judge them makes the verdict more real; "this is what your own friends think" says far more to today's teens than " this is what the adults think."

Fra websiden: Placer County Peer  Court

Hvilke sager tager Ungdomsdomstolen sig af?
Rettens opbygning
Agenda for en typisk sagsbehandling
Afsoning og rehabilitering
Spørgsmål og svar
Referencer
Links

Hvad er ungdomsdomstolen ?

Ungdomsdomstolen er et nyt organ, som skal tage af sager, hvor unge under 18 har lavet overtrædelser, der ikke omfatter dødsfald. For unge over 15 år skal det dreje sig om tilståelsessager. Princippet i ungdomsdomstolen er at unge skal dømme unge og derved lære noget om samfundets love og de principper om resocialisering, som vores samfund arbejder efter. Ideen til ungdomsdomstolen kommer fra de såkaldte "Teen courts", som vinder frem i den vestlige verden.

"Teen courts" i USA udmærker sig ved at anvende såkaldt "Restorative justice". Dvs. at den anklagede som minimum skal undskylde overfor skadeslidte. Vores kulturer er dog forskellige, så derfor vil sanktionen i Danmark være mere i retning af traditionel samfundstjeneste.

Hvilke sager tager Ungdomsdomstolen sig af?

Hvis vi ser på udenlandske erfaringer, er ungdomsdomstolen mest velegnet til at håndtere sager, hvor at der er en forurettet. Det skyldes at de(n) unge skal forstå at andre mennesker kommer til at bøde for deres ugerninger.

Det er f.eks. let at forholde sig til at en person ikke kan komme på arbejde, hvis bilen er ødelagt. Der bliver sat ansigt på. Det er vigtigt, da de unge ofte ikke tænker over hvilke følger deres handlinger får på andre mennesker over tid.

Alle sager, som vedrører unge under 18 år. For unge over 15 år gælder forholdet dog at sagen skal føres som en tilståelsessag.

Der kan dog også være sager, hvor der er særlige sociale omstændigheder, som gør det umuligt at føre sagen i dette forum.

Det kan være sygdom hos tiltalte eller vidner, samt andre omstændigheder, som taler for at sagen i stedet skal behandles af de sociale myndigheder med det samme.

Ungdomsdomstolens målgruppe kan henvises til retten fra tre kanaler:

  1. Politiet: Efter afhøring får den unge en stævning og der sendes et kopi til den unges hjem, hvis de ikke vælger at køre den unge hjem. Butikker, som afslører butikstyve, SKAL kontakte politiet eller forældrene, så der kan blive udarbejdet en stævning. En stævning skal kunne downloades fra nettet, men den kan kun anerkendes i de tilfælde, hvor at politiet ikke er tilkaldt, hvis værgerne for den unge har skrevet under.
  2. Skolen: Slagsmål, beruselse af stoffer / alkohol, tyveri, vandalisme, mobning, bagvaskelse, trusler og pjæk er alle forhold, som domstolen skal behandle.
  3. Forældrene: Vold og sanseløs beruselse er alle forhold som forældrene kan anmelde. De skal tilkalde politiet, så der er en upartisk part, som kan beslutte om der skal udarbejdes en stævning.

 

Forslag til hvor at ungdomsretten kan indplaceres i det normale retssystem

Rettens opbygning

Ungdomsretten bør forefindes i 2 udgaver: En som håndterer begivenheder, der er sket i folkeskolen og en som håndterer begivenheder, som er foretaget i det øvrige samfund.

Skoleudgaven

4 elever fungerer som høringspanel. De stiller spørgsmålene. De skal have taget et kursus på 1-2 uger efter skoletid i grundlæggende spørgeteknik, som de vil modtage kompensation for.

Rådgiverne består af en domsmand og en advokat, som skal sikre at retten arbejder, så den tiltaltes rettigheder beskyttes.

Juryen består af elever fra folkeskolens ældste klasser, der som led i et borgerligt ombud pålægges at have 3 vagter i løbet af syvende til niende skoleår. En typisk jury vil have 5 eller 7 deltagere (Altid ulige).

Den offentlige udgave

Her består høringspanelet også af 4 personer, men derudover så får hver enkelt anklagede 2 personer til at bistå vedkommende. Her er mere på spild for den anklagede og derfor skal denne beskyttes bedre. En typisk jury vil have 9 eller 11 deltagere (Altid ulige).

Hvordan får man frivillige, når ikke engang den voksne befolkning gider retssystemet?

Motivationsfaktorer på skolen

Der er flere parametre at spille på. Man kan tilbyde økonomisk kompensation, men der er også den mulighed at man giver bonuskarakter i forhold til jurymedlemmers villighed til at fungere i retssystemet.

Der kunne f.eks. være mulighed for at medlemmer af høringspanelet får lov til at gange deres karakter med faktor 1,05 og jurymedlemmer 1,01 / 1,02 hvis de tager en eller to sager. (To sager bør være max., da man ellers får en professionel klike af unge (Tordenskjolds soldater), som det faktisk er tilfældet i jurysystemet i øvrigt, der som bekendt hyres baseret på de politiske partiers medlemsliste.)

Værnepligt alternativ

Der er også en mulighed for at man lovgivningsmæssigt kunne indføre deltagelse i domstolsarbejdet som en slags værnepligt, således at visse voksne goder som adgang til kørekørt blev udskudt i 3 år, hvis man ikke tager sin tørn.

Man kunne med udgangspunkt i sessionerne - i dag kaldet forsvarets dag ændre loven, så det var obligatorisk at både mænd og kvinder mødte op. Dem, som så trækker et nummer, som sikrer dem frinummer eller bliver erklæret uegnet, skal så fungere som nævning i op til 3 sager eller som anklager / forsvarer i en sag inden at de fylder 18.

Rent praktisk skulle denne pligt tjenes ved at de unge mødte op og tilbragte en dag på domhuset, hvor at de så bliver kaldt ind til en bestemt sag, hvis der er brug for det. Dette system anvendes med stor succes i Californien og ingen er for høj på strå til at kunne unddrage sig denne pligt [1] [2].

Det vil til en vis grad afhjælpe problemet med at jury-sammensætningen ved danske domstole ofte ikke svarer til befolkningssammensætningen, da juryer rekrutteres fra en snæver gruppe.

 

Agenda for en typisk sagsbehandling

1) En af rådgiverne præsenterer kort sagen.

2) Høringspanel gennemgår sagen kronologisk. Den tiltalte må gerne lyve uden risiko for straf. Der må indkaldes vidner. Disse vidner under stafansvar. Standardstraffen for løgn er 5 uger i RRN-programmet. Hvis høringspanelet stiller spørgsmål, som ikke er tilladt i en retssal, så afbryder rådgiverne og forklarer hvorfor at spørgsmålet ikke er tilladt og beder om at omformulerer det.

Høringspanelet skal undervejs i stille nogle spørgsmål, som er tænkt som en udstrakt hånd. Ved tyveri / røveri skal de således spørge ind til pengesporet. Hvad bliver udbyttet brugt til? Er der mistanke om at de(n) anklagede har enten misbrugsproblemer / psykiske problemer, skal de spørge om:

  1. Synes de(n) anklagede at situationen er ude af deres kontrol. 
  2. Vil de prøve at stoppe disse problemer?

Formålet med stille sådanne spørgsmål er at give chance for at de(n) anklagede tager ansvar for sin situation. Det kan åbne for at der i dommen som alternativ til dagsprogrammet kan vælges nogle alternativer (vildmarksterapi, frivillig isolation eller gå-skole). Disse alternativer skal dog vælges af de(n) anklagede selv, da de indebærer risiko for fysiske skader). Generelt må retten dog arbejde ud fra det gamle ordsprog om at nok kan hesten trækkes til truget, men den kan ikke tvinges til at drikke. Man kan ikke hjælpe mennesker med et problem, de ikke selv erkender. Derfor må domstolen dømme en stofmisbruger til almindelig straf, hvis denne ikke mener at stofferne er et problem.

Forstår de(n) anklagede ikke værdien af den udstrakte hånd, kan rådgiverne stoppe domstolshandlingen for en kort pause og føre en kort snak med de(n) anklagede. Alternativt kan de bruge deres ret til at omstøde dommen, så der åbnes for valg af behandling.

3) Når selve høringen er overstået, så belærer en af rådgiverne juryen, som derefter trækker sig tilbage sammen med rådgiverne. Under voteringen må rådgiverne konsulteres om tekniske spørgsmål, men de må ikke påvirke resultatet yderligere.

4) Juryen kommer tilbage og afsiger deres kendelse. Hvis den er urimelig i forhold til hvilken bevisbyrde, som høringspanelet har løftet, så kan rådgiverne omstøde den.

5) Hvis dommen lyder på skyldig, så er det den tiltaltes tur til at plædere for nåde. Hvis der er en skadelidt, så må denne også fortælle hvordan at forbrydelsen har påvirket dem.

6) Juryen trækker sig tilbage for anden gang sammen med rådgiverne. De ser på hvilken straf en voksen person ville have fået for samme type forbrydelse. Ud fra denne strafferamme afsiger de en dom efter disse generelle retningslinier:

Tiltalte under 15 år Tiltalte over 15 år.
1 Måned = 1 uge 1/2 straf
Tilladte foranstaltninger:

Konfliktråd
RRN-program
Fængselsweekendskursus
Gå-prøve
Cyklist-prøve
Lektiecafe
Udgangsforbud

 

Tilladte foranstaltninger:

RRN-program
Fængselsweekendskursus
Gå-prøve
Cyklist-prøve
Lektiecafe
Uledsaget samfundstjeneste
Gå-skole
Udgangsforbud

 

Uanset straffens længde, så er der altid 3 måneders prøvetid.

Ungdomsdomstolen kan ikke idømme nogen ophold i fængsel eller ophold på institutioner. Mener det offentlige at dette er nødvendigt, kan de vælge at anke eller at trække sagen over til de respektive instanser med det samme.

Anke

Den dømte kan anke sin dom til de sociale myndigheder, hvis vedkommende er under 15 år og til byretten, hvis vedkommende er over 15 år.

Det offentlige kan også anke, hvis de finder dommen for mild.

Undvigelse af straf

Såfremt at den dømte ikke følger dommen, så vil den dømte blive indklaget for domstolen igen, så han kan vælge at få anket sagen til byret eller de sociale myndigheder beroende på den dømtes alder.

 

Afsoning og rehabilitering

Første stadie - undskyldning

Nægtes fase
Efter dommen skal den unge gå hjem og producere en skrivelse, som undskylder den handling, som vedkommende er dømt for. Hvis der er et navngivent offer, så skal undskyldningen stilles til vedkommende. Hvis der kun er materiel skade, så skal undskyldningen stiles til lokalsamfundet. Denne undskyldning skal fylde 300-600 ord.

Når den er færdig skal den unge vende tilbage til domstolen og læse undskyldningen op for den jury, som måtte sidde der den dag. Når den er læst op, så vil juryen stille spørgsmål til skrivelsen på linie med et projekt i skolen, der som bekendt skal forsvares.

Baseret på hvor ægte at juryen mener at denne undskyldning er, så kan de give op til 20 % reduktion i straffen.

Efter at den er godkendt af juryen, sendes den til skadeslidte eller sendes til offentliggørelse i anonym form i lokalpressen.

Ny retssag ved byret eller weekend-detention i to nætter fordelt på 2 weekender.

Anden stadie - samfundstjeneste

 
Den unge påbegynder straks efter dommen afsoningen ved samfundstjeneste eller i et dagsprogram. Der kan være enkelte dages forsinkelse, men generel er al venten et onde.

Hvis dommen lyder på mange uger - minimum 10 uger eller derovre, kan den unge ansøge om at komme på fuldtidsafsoning. Der kunne være 3 optioner:

Vildmarkterapi - tæller faktor 3
Gå-skole - tæller faktor 2
National hjælpekorps - tæller faktor 2

Ved at vælge at koncentrere sig 100 % om at betale gælden tilbage til samfundet, så kan straffen afsones hurtigere, men der er tale om noget for noget. Afbrydes disse fuldtidsafsoningsprogrammer før tid, så går den unge glip af rabatten. Vildmarkterapi tæller faktor 3, da der er en vis helbredsrisiko forbundet med deltagelse.

Den unge kan godt risikere at afsone længere end vedkommende er dømt til. Dagsprogrammet har et smiley system og tilstrækkelige negative smileys betyder ekstra dage i programmet.

Ny retssag ved byret eller 1 weekend detention pr. 8 timers samfundstjeneste

Tredje stadie - rehabiliteret

 
Når dommen er afsonet, så møder den unge og denne forældre op i retten, hvor de afleverer tøjet renvasket og får udleveret et papir med dommen stemplet med "AFSONET", som den unge får lov til at stoppe i en makulator. Det står den unge frit for at beholde papiret, men for at undgå at nogle laver en "Per-Stig" på dem bør de destruere papiret.

De næste 3 måneder er en slags prøvetid. Begår den unge ny kriminalitet i den periode kan de ikke få denne bedømt hos ungdomsretten - sagen vil gå direkte til de øvrige instanser.

 

Fjerde stadie - jurytjeneste

 
Som bevis på at samfundet betragter den unge som fuldt ud rehabiliteret, så skal den unge tjene som jury-medlem ved en retssag i prøvetiden.

Derved får den unge en bedre forståelse af de kvaler, som jury-medlemmerne havde i vedkommendes egen sag.

Når jury-tjenesten er overstået, så er den unge fri.

1 døgn i weekend-detention

 

 

 

Beskrivelse af de forskellige typer af straf

Beskrivelse Bemærkninger
Konfliktråd: Konfliktrådet består af en gruppe elever, som er udlært i at mægle imellem elever. Deres arbejde er overvåget af skolens psykolog som befinder sig i lokalet under mænglingsbehandlingen, men som kun griber ind, hvis at de uddannede elever ikke kan bringe parterne til enighed. Dømte, som er idømt denne straf, har 7 dage til at nedskrive en aftale, som sikrer at deres fjendskab er bragt til ende. Lykkedes det ikke at indgå en aftale, så skal de dømte møde op foran retten igen, hvorefter at de modtager en reduktion i deres straf på op til 50% baseret på en vurdering af den siddende jury. Kun i skolen
RRN-programmet: RRN-programmet er domstolens alvorlige sanktion, da kun de sociale myndigheder og byretten kan idømme frihedsstraf. Programmet er et dagsbehandlingsprogram indeholdende motion, samfundstjeneste og gruppesamtaler bygget op omkring skolen. Programmet er beskrevet i detaljer på en særskilt side.  
Fængselsweekend: Fængselsweekend er en adventure weekend for den dømte og en forælder. Den tænkes brugt som en supplerende straf mod dømte i relation til voldsforbrydelser eller unge, som gentagne gange har udvist manglende vilje til at forlade deres kriminelle løbebane.  
Gå- og cyklist prøve: Disse prøver tænkes anvendt mod gående og cyklister, som trænger til en opfriskning. I modsætning til voksne, er der ikke et bøde-alternativ.  
Gå-skole: Efter kinesisk mønster går konceptet ud på at gå adskillelige hundrede kilometre af en forudbestemt rute samme med et familiemedlem, som skal sikre at personalet kan koncentrere sig om mad, at hjælpe med opgaver og gruppesamtale. Gruppen vil gå 2x3 timer om dagen og bruge resten af dagen i en sovebus, som fungerer som base. Turen sluttes af med 1 døgn i ensomhed, som tilbringes i en skov med henblik på at få reflekteret over begivenhederne inden at den dømte forenes med sin familie. Der er tale om en intensiv behandling, som kan vare 3-6 uger. Da programmet kræver en vis fysik, er det kun til rådighed for unge under 15 år som et frivilligt valg. Kun som frivillig option, hvis den dømte er under 15 år.

Tæller med faktor 2 i forhold til dagsprogrammet.

Vildmarksterapi: 3 uger uden anden kontakt til omverdenen end brev skrivning. Anvendelig til at afgifte personer. Blev opfundet i England efter krigen og anvendes i USA som wake-up calls. Kan være livsfarlig uden grundig visitering. Er kun et frivilligt valg for dem, som desperat ønsker at få 100 % ro til at koncentrere sig om et personligt problem. Kun som frivillig option.

Tæller med faktor 3 i forhold til dagsprogrammet.

Uledsaget samfundstjeneste: Som det er tilfældet i dag kan den dømte få valget imellem at arbejde ulønnet for godkendte hjælpeorganisationer eller udføre manuelt arbejde på et arbejdssted udpeget af kommunen. Kun for unge over 15 år.

 

Spørgsmål og svar

Hvorfor skal folkeskole elever, samt personer på 17 pålægges et borgerlige ombud, som går ud på at være jury medlem?

I dag er der mangel på personer, som vil udfylde dette hverv som voksne. Sekundært er der er overrepræsentation af visse befolknings- og alders-grupper i de nuværende juryer. Ved at introducere dette væsentlige hverv for de unge, vil samfundet på sigt få skabt et større rekrutteringsgrundlag. Sekundært så lærer de unge at verdenen ikke er sort og hvid. De lærer at forholde sig til det faktum at mennesker laver fejl og at disse fejl medfører konsekvens. De får et indblik i hvordan at retssystemet virker, hvilke kriterier domstolene ligger til grund for deres afgørelser og afstanden mellem landets retssystem og befolkningens forståelse af retsbevidsthed vil derfor kunne mindskes.

Vi har i dag alle værnepligt som svar på ydre trusler mod landet. Vi burde alle have pligter i retssystemet som svar mod indre trusler.

Hvorfor er der brug for en ungdomsdomstol?

Der er flere grunde. Her er argumenter for hver part:

For den unge
1) Hvis man er tvivl om hvor grænsen går for hvad man kan tillade sig, så er der hjælp her.
2) Hvis man godt ved at det man har gjort er forkert, så tilstå her og afson straffen mod at bevare en blank straffeattest
3) Hvis de voksne ikke hører og man føler sig overset, så fortæl hvad der rører sig. Retten vil lytte.
4) Hvis straffen tages med oprejst pande, så bliver der ikke tale om fængsel eller tvangsfjernelse.
5) Hvis der døjes med afhængighed, så kan hjælp til at få afvænning og et pusterum arrangeres her.
6) Der er en tidsbegrænset konsekvens. Der er lys for enden af systemet kontra varigheden af en egentlig anbringelse, som ikke er tidsbestemt på forhånd.
For forældrene
1) Ingen straffeattest. Hvis de som forældre formår at overtale deres barn til at tage ansvar for sine gerninger og bistår undervejs i strafafsoningen med støtte, tilstedeværelse og snak omkring terapien, så er deres barn fuldt rehabiliteret.
2) Ingen yderligere indblanding fra det offentlige. Efter endt afsoning er det op til familien selv at fortsætte dialogen med det offentlige, hvis de ønsker yderligere støtte. Deres barn bliver ikke en fange af systemet.
3) Chance for at genvinde kontrollen med hjemmet. Hvis barnet er ude af kontrol, så brug denne chance til at lære at udvise autoritet i hjemmet.
4) Stoppe en udvikling på vej ud af kontrol. De kan bruge denne instans til at melde deres barn og stoppe en negativ udvikling uden at dennes liv bliver ødelagt.
For samfundet
1) Mange børn når at udvikle sig indenfor den kriminelle løbebane inden at de bliver stillet for en domstol første gang, når de fylder 15 år. På dette tidspunkt er det nogle gange for sent at stoppe deres løbebane uden brug af et langstrakt og kostbart forløb.
2) Nogen gange er barnets kriminalitet et udtryk for at de faktisk råber på at nogle stopper deres handlinger. De fleste børn har en intakt og fornuftig beskyttelse af deres sind. Denne beskyttelse går ud på at de ikke er i stand til at tale om det problem, som er mest smertefuld. Et eller sted ved de dog at de har brug for at tale med nogle om dette problem og så foretager de sig nogen handlinger, som får omverdenen til at opdage dem i håbet om der kommer en eller anden forbi, som kan lytte og give dem nogle værktøjer til at håndtere dette problem.

Selvom domstolen i sig selv ikke kan gøre dette, stopper det udviklingen i negativ retning, så der kan købes værdifuld tid til at finde den rigtige løsning til at håndtere det svære problem.

3) Der er brug for at de unge får en mere end en løftet pegefinger og konsekvenserne af deres handlinger kan blive forklaret til dem på deres eget sprog.

Der har lige været en episode på en skole i Nordsjælland [3], hvor at eleverne havde debatteret miljøet på skolen og især deres opfattelse af lærerne. Der kom skældsord på banen - nogle værre end andre og det blev til en langtrukken debat indtil at byrådet gik ind og satte parterne effektivt på plads.

Lektien for landets elever er at sådanne debatter skal holdes i lukkede forums. Der var tale om børn på 11 år, som ikke mestrer det danske sprog på samme måde som voksne. For dem er det ene skældsord lige så godt som det andet. At der skulle være så markant forskel på hvilke unger, der fik hvilke straffe, er et mysterium for både børnene og forældrene. Her havde det været på sin plads, at få debatteret både hvilke forventninger deres kammerater på skolen generelt har til et arbejdsmiljø og hvorfor at det kan være totalt ødelæggende at blive kaldt pædo frem for f.eks. paphovedet eller svin.

Der var brug for at eleverne af deres egne fik et klart signal om at deres handlinger ikke var acceptable og at de derfor fik en klar afmålt straf baseret på deres handlinger, som de så kunne afsone i et dagsprogram. Ved den nuværende fremgangsmåde har man i stedet skabt et miljø af frygt og manglende engagement fra elevernes side.

4) Grupper af elever, som langsomt melder sig ud af samfundet kan blive hentet ind igen inden at de skaber deres helt egen ungdomsdomstol, som det blev set i Frederiksværk [4]. Grupperingerne i disse sub-kulturere består af en hård kerne plus en masse tilløbere, som finder en form for tryghed i disse grupperinger.

Hvor at den hårde kerne kun kan bearbejdes på specielle institutioner, er det Ungdomsdomstolens opgave er at bearbejde tilløberne, når de forskellige ritualer får medløberne til at overtræde loven.

5) Målgruppen er børn. Deres evne til at opfatte konsekvenser over tid er ikke udviklet, som det er tilfældet for en voksen person. De skal derfor straffes anderledes. Derfor arbejdes der ikke med straffeattester og efter noget-for-noget princippet. Luften er renset, hvis den dømte gennemfører straffen.

Det vil være et god signal at sende til forældrene. De skal ikke være nervøse for at bringe deres barn for domstolen, hvis det har overtrådt loven. En del forældre har dækket over deres børn af misforstået hensyn til dem. De tænker i tvangsfjernelse med det samme. Men problemerne går ikke væk blot fordi at barnet slipper for straf. Barnet har brug for konsekvens.

Flere steder har man oplevet at børn kan blive fanget i behandlingssystemet med et voldsomt forbrug af offentlige midler til at resocialisere børnene, når straffen er afsonet. Et eller sted så tilbydes den optimale undervisning i folkeskolerne - ikke i specielle institutioner, hvor at vægten er lagt på sikkerhed i stedet [5].

Men det kræver et accept af at mennesker ikke er perfekte - de kan begå fejl. Når der begås fejl - især fejl, som kan gå ud over andre mennesker, skal der være en konsekvens. Denne viden skal ud til alle unge.

Retssystemet er i dag kun for de professionelle aktører og så dem, som via deres handlinger bliver tvunget i det. Retssystemet er en så fundamental byggeklods i vores samfundsstruktur at retssystemet bør være for alle.

 

Links

Unge, som dømmer unge

New 'youth juries' to punish yobs Engelsk pilot projekt, BBC, 12 september 2007
The Teenage judges Artikel omkring amerikanske ungdomsret, fra BBC
Stor succes for børnedomstole, Berlingske Tidende, 21. september 2007
Teen Courts: A Focus on Research, af Jeffrey A. Butts and Janeen Buck, Juvenile Justice Bulletin
The impact of Teen courts on Young Offenders, af Jeffrey A. Butts, Janeen Buck, Mark B. Coggeshall, Urban Institute
A Jury of Their Peers, Time
News: In Defense of Youth - New Teen Court focuses on personal change, BY Stephen Carter-Novotni. CityBeat, Posted 05/09/2007
Fighting Crime the Teen Way, Deutsche Welle
Judging your peers, Deutsche Welle
Teen courts put youngsters at the mercy of their peers, Seattle Times
Where justice is doled out by teens, for teens, Maryland Independent, Wednesday, Oct. 4, 2006 (Offentliggjort på hjemmesiden for Charles County Sheriff's Teen Court Program)
Peers set teen truants straight, By Chris Tisch, Sankt Pederburgs Times, January 22, 2005
Jefferson County - Delinquency Prevention Council, Årsrapport for 2006
 

Ungdomsdomstole rundt om i verdenen

Federal Youth Court Program USA

Placer County Peer Court
Cottage Grove Peer Court
City of Colorado Springs - Teen court
Wichita County Teen Court
San Diego Teen Court
Jefferson County - Teen court
Charles County Sheriff's Teen Court Program
Holland Teen court, behandler sager for unge med en alder mellem 10 og 17 år.
Colorado Springs Teen Court
"Teen Court"-Projekte in Bayern, Aschaffenburg, Ingolstadt (På tysk)
The National Centre for Restorative Justice England
 

Hvis den unge ikke opfylder sine forpligtelser

Hvis den dømte ikke opfylder sine forpligtelser, så kan sagen blive appelleret det normale domstolssystem eller til de sociale myndigheder afhængig af alderen på den dømte. Der er dog også to andre muligheder. Der kan anvendes enten nat-detention eller weekend-detention.

Nat-detention

Nat detention er en ny mulighed som findes i forskellige variationer rundt omkring i verden. Princippet er at ligge pres på den dømte så betingelserne i dommen bliver fulgt. Nat-dentention kan ikke idømmes, men det er en konsekvens som den dømte påfører sig selv, hvis et udgangsforbud ikke overholdes.

Har ungdomsdomstolen udstedt et forbud mod at færdes ude mellem 22 og 05, skal den dømte melde sig kl. 20 med lagner og eventuel skoletaske. Klokken 20.15 - 21.45 kan den dømte enten ordne lektier i cellen eller se fjernsyn i en fællesstue. Den eneste kanal på fjernsynet er en nyhedskanal med 24 timers nyheder. Kl. 21.45 går de til egen celle og 22.00 skal der være ro. Der er vækning kl. 6:00 og mulighed for at lave morgenmad. Seneste udcheckningstid er kl. 7.30. Hvis den dømte er i arbejde eller transporttiden dikterer tidligere afgang, så kan der checkes tidligere ud.

For at sikre at de dømte møder op, vil de være pålagt at være en GPS baseret fodlænke i et stykke tid indtil at de har vist at man kan stole på dem.

Weekend-detention

Weekend detention består af 23,5 timer som skal afsones på samme adresse som nat-detentionen ligger. Detentionen starter kl. 17:00 og slutter 16:30. Den dømte kan kun afsone et døgn pr. weekend. Årsagen til denne begrænsning er at en dømt som ikke vil forholde sig til sine gerninger ellers bare vil sidde tiden af og forsætte sin kriminalitet. Weekend-detention kan ikke idømmes, men overholder den dømte ikke sine forpligtelser, så erstattes de idømte konsekvenser af weekend-detention i en periode.

Et typisk døgn kunne sådan ud:

 
17:00 Møde op / checke ind / hjælpe med fremstilling af aftensmad 08:00 Stilletimer eller aktiviteter
18:00 Aftensmaden vil bestå af spagetti/millionbøf suppleret med salat. Der vil være enten danskvand eller vand fra vandhanen til rådighed. 11:00 Fremstilling af frokost
19:00 Stille timer 13:00 Stilletimer eller aktiviteter
21:45 Til egen celle 15:00 Kaffe/The
22:00 Godnat 15:30 Rengøring
06:00 Vækning, morgentoilette, morgenmad 16:00-16:30 Papirarbejde og udcheckning

Den dømte skal medbringe lagner, hjemmesko og eventuel en bog eller skoletaske. Aktiviteter kan være græsslåning hvis detentionen er placeret i et ombygget parcelhus.

Hvor og hvor mange

Hver kommune skal tilbyde mindst en detention. Det kan være et ombygget parcelhus eller en ombygget børneinstitution. Gangarealer og køkken skal være videoovervåget. Forældre med bredbåndsforbindelser kan få en VPN-klient, så de kan følge med. Grunden skal være omkranset af et ambassadehegn. Der skal altid være 2 personaler tilstede. Ombygget parcelhus, der kan rumme ca. 9 dømte

Referencer

1) Brad Pitt -- Juror #1, TMZ
2) Judge Dismissive to Madonna, TMZ
3) 11-årig undgår bortvisning fra Hellebæk Skole, Danmark Radio, 14. januar 2008
4) Nordsjællands Politi efterforsker pigevold, Danmarks Radio, Danmark Radio, 17. januar 2008
5) Børn bag tremmer, Berlingske