Det er således at en del unge falder af i uddannelsessystemet og ender med en dårlig folkeskoleeksamen eller ingenting.

Samtidig har vi ingen Exit-plan for unge, som er fanget som medløbere i et bandemiljø ^[3]. De har brug for at opholde sig et sted, hvor at de ikke kan nås. Hvilket bedre sted har man end en kaserne, som bevogtes af hensyn til den ammunition og de våben, som opbevares der?

Baseret på en amerikansk opfindelse: National Youth Challenge, så kunne dette koncept med nogle få ændringer måske anvendes i Danmark.

Deltagere

Programmet er rettet imod unge mellem 14 og 18, som dropper ud af skolen eller som er kørt fast.

I praksis afskilles de 14-16 årige og 17-18 årige på to skoler.

Programmets opbygning

Først er der introfasen. Det er rent fysisk træning og test af de unge, så man ved, hvad der er at bygge på.

Derefter er der en skoleperiode på 5,5 måned.

Intro fasen

Denne fase handler om test af den unge. Hvilke ressourcer er der at bygge på? Hvad er det faglige niveau?

Dagene er hårde. Folk vækkes kl. 4.30 og de går i seng kl. 21.00.

Der er ingen besøgstid af pårørende i disse to uger. Al kommunikation må foregå via brev eller email. (Håndskrevne breve scannes og sendes som vedhæftede filer.) De unge må ikke få adgang til mail-programmer.

Skoleperioden

Baseret på resultaterne af intro fasen, vil der blive lavet en plan for hver af de unge. Der kan samarbejdes med VEU-systemet, hvor at de unge enten kan tage FVU, AVU eller HF, men kravet er at de SKAL bestå deres mål indenfor de 5,5 måneder, de er i programmet.

Ved siden af de normale skolekrav skal de bestå nogle kurser:

En skoledag (mandag til lørdag) ser sådan ud:

Om søndagen er der besøgsdag. Da en del af eleverne kan have haft problemer med alkohol, stoffer, dummebøder i lokalsamfundet m.v. som kunne udgøre en trussel mod deres evne til at få succes i programmet, er hjemmebesøg kun tilladt med i forbindelse med højtider, specielle begivenheder og dødsfald i familien. Alle andre besøg skal foregå på kasernen.

Dagen kunne se sådan ud:

Der bæres uniform i perioden. Der er i perioder dage med fysiske udfordringer, men hovedvægten i denne periode er lagt på skolearbejde. Hen i mod slutningen af denne periode, holdes der møder med den unge, dennes forældre og mentoren, hvor at man ligger en strategi for hvad den unge skal i gang med, når denne vender hjem til sin hjemby.

Opfølgningsperiode

Opfølgningsperioden foregår i den unges hjemby, hvor denne bor hos sine forældre eller i en ungdomsbolig.

Undervejs i skoleforløbet er den unge blevet matchet med en mentor fra den unges hjemby. Mentoren er en person over 30 år, som er stabil, robust, kan lytte og har overskud.

Den unge og mentoren mødes hen over de 12 måneder. Mentoren tager med til møder i kommunen / samtaler på skolen / medarbejder udviklingssamtaler hos et firma og fungerer som bisidder.

Når de 12 måneder er overstået, så mødes holdet til et evaluerings/kick-off møde over en dags varighed. Dagen sluttes af med en middag for alle de unge og deres familier, hvor at der uddeles eksamensbeviser.

Spørgsmål og svar:

Om selve programmet:

Spørgsmål: Hvis den unge vil give op, hvornår kan det så ske?

Svar: Når de første to uger er overstået. Evalueringen skal køres til ende, så resultatet kan bruges af socialforvaltningen i den unges hjemkommune. Det kan være at man opdager f.eks. ordblindhed, som kan afhjælpes i et miljø som den unge går bedre i spænd med.

Spørgsmål: Hvorfor må der ikke være hjemmebesøg det første halve år?

Svar: For at give de unge fred til at koncentrere sig om deres fremtid. Alt for mange unge er havnet i miljøer, hvor at de ufrivillig får tildelt en rolle, som de egentlig ikke ønsker, men som de ikke har kræfterne til at bryde ud af. Det kan også være at de har et problem med alkohol og stoffer. Ved at de ikke forlader området, så er det også vanskelig at smugle disse ting ind. Der er også nogle unge, som er blevet idømt dummebøder. De kan gemme sig på kasernen i et halvt år, så de ikke bliver tvunget ud i kriminalitet for at betale bøderne.

Spørgsmål: Besøg fra familien

Svar: Familien må besøge deres slægtning hver søndag i 2 timer bortset fra de to første uger. De må også holde kontakt via emails. De to første uger foregår kommunikationen via scannede emails eller almindelig brev. Hvis de unge får lov til telefonisk kontakt i løbet af de to første uger, så vil linjerne gløde med unger, som tigger for at komme hjem og evalueringsprocessen vil blive ødelagt.

Spørgsmål: Øvrig kommunikation med omverdenen.

Svar: Det er kun familie + kæreste, som må besøge den unge. Den øvrige omgangskreds må nøjes med brev / email- kommunikation. Der er ingen restriktioner på mængden af indgående og udgående post.

Spørgsmål: Personlighedsudvikling. Hvad er det?

Svar: Det er gruppedebatter med udgangspunkt i modeller omkring egne grænser, automatiske reaktioner, fordomme og forskellige øvelser, som skal få den enkelte til at flytte sine grænser og om hvordan at vedkommende fungerer i grupper.

Spørgsmål: Våben træning

Svar: De unge ser ikke et våben. Formålet med programmet er ikke at føde landets professionelle styrke af soldater med nye rekrutter. Formålet med programmet er at skabe struktur og ro omkring de unge i programmet.

Spørgsmål: Hvor i landet kunne dette program ligge.

Svar: Auderød ved Frederiksværk kunne være en mulighed. Der bør også peges på en kaserne i Jylland.

Om mentoren:

Spørgsmål: Hvorfor skal de unge have en mentor.

Svar: Cirka halvt inde i skoleperioden. De skal have mødes person til person eller via telefonen / internettet en gang om ugen.

Spørgsmål: Hvad kræves der ellers af mentoren

Svar: Vedkommende skal have en blank børneattest og der må påregnes et kursus af en uges varighed. Personen skal have arbejde og helst være over 30 år.

Referencer

Links