Der er en række muligheder for at undgå at unge kommer ud i kriminalitet.

Unge under ca. 12 år.

Vi taler om børn. Børn som via påvirkning fra de voksne, som de er omgivet af, skal påvirkes til at kunne fungere i vores samfund.

I denne fase skal de både lære om empati og kunne indgå i en række sociale sammenhænge, både med deres familie og nærmeste omgangskreds, men også med andre børn. Ansvaret for at sørge for at barnet lærer at kunne begå sig i alle disse sammenhænge, påhviler alene forældrene.

Men da alle forældre arbejder ud fra egne præmisser på forsøgsbasis, så kan de have behov for støtte og vil de ikke have den hjælp, så må samfundet tvinge dem til at få det.

Noget af denne tvang kan være:

Kun hvis forældrene ikke vælger at indgå i en dialog med det offentlige, må det offentlige gå ind og finde en anden familie til barnet.

Men det primære disciplinære organ er forældrene. De kan efter at lovgivningen fornuftigt nok har fjernet muligheden for at bruge fysisk afstraffelse gøre brug af time-outs. Ikke time-outs på eget værelse, da et værelse for et barn er at sidestille med hjemmet - det sted hvor barnet skal føle sig trygt. At opholde sig i sit eget hjem, skal ikke være en straf. I stedet må man foreslå en stol i en gang, en trappeafsats eller et hjørne, hvor barnet kan observeres i de minutter, som denne timeout skal vare. Det er vigtigt at forklare barnet, hvorfor at man med sorg er nød til at uddele denne konsekvens og det er vigtigt at forklare barnet at man som forældre stadigt elsker det, når konsekvensen er overstået. En løs retningslinje er at konsekvensen skal vare ca. 1 minut pr. barnets leveår.

Virkningen af denne form for konsekvens falder fra barnets 10'ende leveår og er virkningsløs når barnet er ca. 12 år.

99% procent af hvad det offentlige kan stille op overfor denne aldersgruppe er forebyggende tiltag som at melde barnet ind i nogle sociale eller terapeutiske grupper til at råde bod på nogle manglende evner, de ikke har kunnet tilegne sig i hjemmet.

Endvidere er det således at daginstitutionerne har kontrol med, hvem som kommer og går. Der er således tilstrækkelig muligheder for det offentlige at have vidende om hvor at det enkelte barn er til at det ikke er nødvendigt at pålægge børnene mere kontrol medmindre at vi taler om decideret sygdom hos barnet.

Unge ca. 12 til 18 år.

Når barnet er gammelt nok til at blive stillet for en ungdomsdomstol, så forholder situationen sig anderledes. I fritidsklubberne kommer børnene når de har lyst og dukker de ikke op, så er der ikke noget at gøre ved det. I familier, hvor begge forældre arbejder, er det således op til den enkelte at tage så meget ansvar for sin egen situation, at det ikke ender op med kriminalitet.

Skole og hjem

Men det offentlige har stadig en række virkemidler, som kan forhindrer at det kommer dertil. Skolen og hjemmet er de to vigtigste omdrejningspunkter i den unges liv og de to parter må arbejde sammen. Skolen er ikke den part som skal opdrage, men da den unge tilbringer meget tid her, så har skolen viden, som hjemmet kan få gavn af. Her kan der strammes op. Der kan gøres mere for at øge hastigheden af kommunikation mellem hjem og skole, såfremt at den unge ikke dukker op til undervisning.

Endvidere bør kommunerne etablere:

Kommunerne bør ikke lave grupper for uafvænnede misbrugere eller misbrugere, som ikke vil se deres misbrug i øjnene. Sådanne grupper medfører for stor risiko for negativ erfaringsudveksling. Kommunerne bør heller ikke etablere selvstyrende ungdomshuse, da disse miljøer til dels kan fjerne et problem fra politikernes og befolkningens agenda (Ude af sigte - ude af sind). Som samfund skal vi være i stand til se problemerne i øjnene og åbne for f.eks. gadebørn, så de kan blive integreret i de generelle ungdomsmiljøer i stedet for at give dem muligheden for at marginalisere dem selv.

Andre tiltag

Muligheder i kommunal regi:

De unges netværk bliver til en vis grad truet i ferie-perioden. Nogle lande taler om at forkorte sommerferien og fordele denne op i mindre klumper. Årsagen er at nogle af de unge mister færdigheder, når de er væk i 6-8 uger. Endvidere lukker nogle kommuner ned for en række fritidstilbud, fordi at man regner med at mange familier er bortrejst, men for langt de fleste familier er der kun tale om 3 ugers ferier, hvor resten af tiden går med at de unge selv skal kunne aktivere sig via job eller klubber. Danmark har underskrevet en række konventioner, som stort set umuliggør arbejde for unge under 13 år. Endvidere har udviklingen indenfor medie-verdenen reduceret antallet af aviser, som skal uddeles om eftermiddagen. Fritidsjob er der færre af.

Nogle kommuner ved det godt og har lavet aktivitetshæfter for de unge. Se et eksempel fra Egedal kommune.

Muligheder i statslig regi:

I andre lande har man lavet nogle sommerlejre, som de unge kan frekventere. Vi bør udvikle nogle tilbud. Her er nogle forslag:

Ovenstående forslag i forhold til idømte konsekvenser

Sommer boot camp and og nationalt hjælpekorps bør tælle tre-dobbelt i forhold til en idømt konsekvens. I Blue Springs - Missouri betyder en gennemført boot camp at mange små domme bortfalder.

Hvis det fulde forløb med hensyn til hjemmeværnsudfordringen gennemføres, så burde idømte konsekvenser på op til 2 år bortfalde. Gennemføres kun test-perioden på 14 dage, så gives der 6 ugers rabat. Begås der kriminalitet i opfølgningsperioden, så tæller halvdelen af konsekvensen med i en eventuel ny konsekvens og forløbet må startes forfra efter ansøgning.

Deltagelse i en Videns boot camp medfører ikke rabat, medmindre at den unge har evner, som gør det muligt for denne at være hjælper.