Startside
Op

Før-efterskole
Hvad er en før-efterskole?
Problemstillinger
Målgruppe
Hvordan kan dette koncept hjælpe med dette?

Hvad er en før-efterskole?

En før-efterskole er en mellemting imellem en døgninstitution og en efterskole. Ideen kommer fra de amerikanske "Community Colleges" og erfaringer et projekt som blev kendt som "The boys from Baraka", hvor at børn blev sendt fra USA til Kenya. Dette projekt stoppede som bekendt af både logistiske og sikkerhedsmæssige grunde, men man gjorde sig nogle værdifulde erfaringer, som nu er udmøntet i The Seed schools.

Problemstillinger

For mange unge er problemet at de er fanget i det lokale miljø, hvor at en kombination af en halv-kriminel omgangskreds suppleret med et hjem i opbrud nemt kan få dem til at træffe uheldige valg. Normalt ville samfundets svar omfatte brugen af efterskoler eller døgninstitutioner, men alle erfaringer viser at der ligger en vis risiko ved at koncentrere unge med problemer på bestemte lokaliteter. Efterskoler kan for nogle være både en positiv ting, men mange unge kan slet ikke omstille sig til efterskolelivet som bla. indbefatter at leve i samme værelse som et fremmed menneske og en meget struktureret dagligdag. Et stort problem er at mange skoler smider op til 33% af eleverne ud i løbet af et enkelt år.

Ved en simpel søgning på forskellige forældre-fora står det også klart at mange familier allerede har problemer i 5 eller 6 klasse og efterskole er normalt først en mulighed fra 8. klasse eller 9. klasse.

Når unge bliver uenige med deres familie og der er brug for en pause udenfor hjemmet, så kunne denne løsning foretrækkes frem for en langt dyrere anbringelse på en døgninstitution.

For gadebørn som ikke har gået kriminelle handlinger i tilstrækkelig grad til at de kan komme for en domstol kunne en før-efterskole også være et løsningsforslag, så de kan få tilstrækkelig struktur i deres hverdag til at de kan komme tilbage i uddannelsessystemet.

Målgruppe

Elever fra 5. til 8. klasse. Eleverne kan vælge at være der for at teste om de ville kunne klare sig på en efterskole. De kan vælge at bo der som alternativ til anbringelse på en døgninstitution. Er der tale om en test, skal forældrene betale et beløb som til driftstilskud. Dette driftstilskud kunne være ca. 1.500 kr. pr. uge afhængig af husstandsindkomst. Det korteste ophold er 3 måneder. Der tegnes kontrakt for pr. halvår, men med mulighed for at kunne trække sig efter 3 måneder.

Hvordan kan dette koncept hjælpe med dette?

Før-efterskolen er placeret i nærmiljøet i forhold til en normal efterskole, som ofte ligger langt fra barnets hjemby. Senest er der dog set tendens til at nogle skoler primært tiltrækker lokale elever. Den øgede pris på transport vil sikkert øge den tendens.

Ved at have et billigt døgntilbud i lokalområdet kan kommunerne spare penge og udnytte de lokale ressourcer som kommunerne råder over i form af hjemme-hos, skolepsykolog og andre lokale støtteforanstaltninger. Endvidere så kan få styr på de børn på ca. 12 år, som er i fare for at udvikle sig i en uheldig retning, hvis man venter til at de enten er gamle nok til at de kan komme på efterskole eller kan dømmes i retssystemet.

Mange unge føler sig presset ind i festmiljøer og forbrug af alkohol for at være en del af flokken. Ved at de klart har meldt ud at de deltager i et socialt eksperiment og de har accepteret risikoen for at blive testet, når de kommer hjem kan de modstå dette pres.

 

Strategi

Ligesom med brug af Multisystematisk terapi (MST) så skal der fokuseres på elevens positive ressourcer. Således bør unge, der lider af aggressive anfald belønnes, når de selv vælger at erklære time-out og trækker sig fra fællesskabet indtil at de er kølet ned.

De unge får et ugeskema til selvkontrol. Hvor at lignende udenlandske programmer satser op på opnåelse af et bestemt antal point, så skal skemaet bruges til at sætte nye mål. Der er således ikke en perfekt elev, da alle ikke er ens.

Ved udgangen af hver måned mødes familien med en medarbejder, så de enkelte mål kan gennemgås for at konstatere om der er fremskridt.

 

Forskellige forhold

Løsningen i forhold til andre boforhold

Forskelle imellem de forskellige løsninger:

  Bo hjemme Før efterskole Efterskole
Før skole Bad, morgenmad Motion, bad, morgenmad, afgang til skolen Evt. motion, bad, morgenmad, fælles arrangement (evt. sang)
Skole Ca. 8-15 (frokost medbragt eller købt), 45 min. lektioner Ca. 8-15 (frokost medbragt eller købt), 45 min. lektioner Ca. 8-16 (frokost i kantine, speciel opdeling af lektioner.
Efter skole Hjem eller fritidsjob
Fritidsaktiviteter
Aftensmad
Fritid
Indtil 16 Lektiecafe
16:00 Eftermiddagsmotion
17:00 Køkken eller rengøringstjans
18:00 Aftensmad
19:00 Oprydning
20:00 TV eller privat tid
21:00 Aften kaffe/te
22:00 Eget værelse
22:30 Godnat
Skemalagt på forskellig vis.
Weekend   Fra fredag eftermiddag til
søndag kl. 20:30. Intet weekendophold
Varierer fra fredag eftermiddag til Søndag eftermiddag eller aften. Man kan/skal blive på skolen.

Fredag sluttes dagen med et møde kl. 16 hvor at ugens begivenheder gennemgås og næste uges vagtskema gennemgås, så alle kender deres pligter. Eventuelle konsekvenser, som skal sones skal klares mellem ca. 16:30 og 17:30. De elever, som ikke har fået en konsekvens kan forlade stedet kl. 16:30.

En gang i kvartalet inviteres forældrene til en familiefrokost torsdag aften, hvor at eleverne skal lave mad til afdelingen og de besøgende.

 

Boforhold

Eleverne bor i afdelinger på 8 elever. De sover på dobbeltværelser eller 3 personers værelser, hvor der kun må være elever af samme køn.

Efter 22:30 skal der være ro og for at sikre dette skal der være opsat webcams med nattesyn i gangene og udenfor selve skolen.

Der er pligter indenfor afdelingen. De skal holde orden på deres værelse. De skal indgå i rengøring af fællesareal og deltage i madlavningen efter et rotationsprincip.

Af personlige pligter kan være vask af tøj.

De unge er selv ansvarlige for at sammensætte en ugentlig menu som sikrer at de får en varieret kost, men også en kost som tager højde for at begrænsninger forårsaget af religion skal tilgodeses. Således skal der altid være et salatalternativ i form af en salatbar, hvor at de unge kan blande selv.

Lokaler

Man kan forestille sig parcelhuse fra 70'erne, som kunne laves om til at kunne komme 8-9 elever.

Det vil blot kræve at man flytter nogle skillevægge og laver vinduespartierne i stuen om, så der skabes to værelser og køkkenet udvides så alle kan spise på samme tid. Gange, køkken og ude-arealer skulle så videoovervåges. Indgangspartiet og adgang til matriklen sikres med fingeraftrykskontrol.

Andre steder kan man anvende nogle af de kollegier, som ikke kan fungere som kollegier. Et godt eksempel er H.E. kollegiet i Holbæk. Det kunne ikke fungere som kollegier, da unge ikke længere er trænet til at fungere i dette miljø og forældrekøb har taget en stor del af de ressourcestærke unge som kunne være potentielle brugere af kollegier.

Det vil derimod godt kunne fungere som et lukket og overvåget miljø for unge, som vil prøve at være fri for omverdenens pres og leve et alternativ liv med ro og struktur.

Kontrolforanstaltninger:

Ved indgangen vil der hænge et alkometer og et lille skab med drugwipes. Når den unge går ind igennem døren efter at have brugt fingeraftryksscannere vil husets computer advisere om den unge er udvalgt til test. Hvis denne udvælges, så skal testen foretages umiddelbart efter. Videoovervågningen af dette område vil sikre at der ikke snydes ved at en anden tager testen.

Skole

Da før-efterskolen ligger i lokalområdet, så fortsætter eleverne med at gå i deres normale klasser.

I tilknytning til skolen skal der dog etableres en lektiecafe, som er åben for alle elever i lokalområdet til kl. 16.00. Soveafdelingerne skal have adgangskontrol baseret på fingeraftryksscannere og gæster er ikke tilladt uden at personalet er informeret.

Sikkerhed og personale

Der skal altid være to stk. personale på vagt for alle bo-enheder. Da meget af overvågningen er elektronisk, kan flere afdelinger godt betjenes af fælles personale. Forældrene skal have adgang til webcam overvågningssystemet døgnet rundt via VPN-tunneller, som sikrer at de kun kan se udendørsområderne og fælles arealer på deres barns afdeling.

Videoovervågningen som forældrene kan vælge om de vil gøre brug af er til for at sikre de unge mod overgreb. Videoovervågning af de unge medførte således at en medarbejder på Eagle Academy - en alternativ militærskole i Florida - kunne anklages for overgreb. Klippet ligger på Youtube.

Disciplin

I modsætning til normale efterskoler, som ofte kun har muligheden for at sende børnene hjem på en "tænker" eller at smide dem ud, så har før-efterskolen det som opgave at lære de unge at der er en konsekvens af deres handlinger, så de undgår at blive smidt hjem den dag de måtte vælge at frekventere en rigtig efterskole.

Der foreslås et system baseret på fysisk afstraffelse. Systemet er opfundet på et speciel børne-hospital i Tennessee, som hedder Peninsula Village. I modsætning til deres anvendelse af systemet skal de danske elever have et valg. De kan tage konsekvensen eller blive meldt ud med hvad det måtte medføre at videre konsekvens, hvis de f.eks. er anbragt der på grund en kriminel handling.

I forhold til den amerikanske anvendelse er der også ændret på måden at de udføres på, så de mindre børn kan være med. Der foreslås et såkaldt pyramide system. Et lag i pyramiden består af: x armbøjninger, x mavebøjninger, x benløft og x englehop.

Dvs. at en 5 pyramide starter med 5 armbøjninger, 5 mavebøjninger, 5 benløft og 5 englehop; derefter 4 armbøjninger, 4 mavebøjninger, 4 benløft og 4 englehop osv.

  Først lettere forseelse Senere lettere forseelser
Første alvorlige forseelse
Senere alvorlige forseelser
5-6 klasse. 3 pyramide
(6 armbøjninger,
6 mavebøjninger,
6 benløft
6 englehop)
5 pyramide
(15 armbøjninger,
15 mavebøjninger,
15 benløft
15 englehop)
10 pyramide
(55 armbøjninger,
55 mavebøjninger,
55 benløft
55 englehop) eller
5 pyramide + stil på 2000 ord.
7-8 klasse. 5 pyramide
(15 armbøjninger,
15 mavebøjninger,
15 benløft
15 englehop)
10 pyramide
(55 armbøjninger,
55 mavebøjninger,
55 benløft
55 englehop)
15 pyramide
(120 armbøjninger,
120 mavebøjninger,
120 benløft
120 englehop) eller
10 pyramide + stil på 5000 ord.

Hver elev har et personligt kontrol skema, hvor deres forseelser noteres på. Når ugen er slut fredag eftermiddag, så samles eleverne og deres forældre til et møde, hvor at ugens hændelser gennemgås og de elever som har en sanktion at aftjene skal så udføre deres konsekvens efter mødet. De kan kun afsone en konsekvens pr. uge og det er den alvorligste forseelse som tæller. De elever som ikke mener at de har fysik til at gennemføre den fulde straf kan lave en stil og udføre en mindre hård udgave af konsekvensen. Stilen skal laves i weekenden og afleveres mandag.

Lettere forseelser:
Sove over sig
Grimt sprog
Manglende lektier
Natterenderi
Nægte pligter
Alvorlige forseelser:
være fuld,
ryge indendørs
tage stoffer
Mobning
Vold uanset grad takseres som en alvorlig forseelse og er den eneste forseelse, der kan medføre udsmidning af skolen

Hver elev har normalt en time til at udføre konsekvensen i. Til udførelse af en 15 pyramide skal der dog afsættes 1,5 time. En forælder skal være tilstede under hele forløbet og være med til at kontrollere at øvelserne bliver udført rigtig, så der ikke snydes, men også så eleven ikke skader sig selv ved at udføre mavebøjninger forkert, så rygsøjlen belastes.

Ved at udføre konsekvensen fredag, så sikres det at eleven har både Lørdag og Søndag til at komme sig over konsekvensen.

1)
2)
3) Efterskole tæt på mor, far og kæresten, Genoptryk af SJ-nyhedsartikel hos Svenstrup Efterskole
4) Unge pige og kommune uenige, DR Fyen
5) Teachers' leader attacks 'greedy' parents, The independent
6) Børn hjælpes fra gaden til skolen, DR NordJylland
7) Uro lukker kollegium, TV2 Øst
8) Studerende vil bo alene, Kampus.nu
10) Om MST, Servicestyrelsen
Sheridan House Residential Program