|


| |
 |
|
|
En før-efterskole er en mellemting imellem en døgninstitution og en
efterskole. Ideen kommer fra de amerikanske "Community Colleges"
og erfaringer et projekt som blev kendt som "The
boys from Baraka", hvor at børn blev sendt fra USA til Kenya.
Dette projekt stoppede som bekendt af både logistiske og
sikkerhedsmæssige grunde, men man gjorde sig nogle værdifulde
erfaringer, som nu er udmøntet i The
Seed schools.
For mange unge er problemet at de er fanget i det lokale miljø, hvor
at en kombination af en halv-kriminel omgangskreds suppleret med et hjem i
opbrud nemt kan få dem til at træffe uheldige valg. Normalt ville
samfundets svar omfatte brugen af efterskoler eller døgninstitutioner,
men alle erfaringer viser at der ligger en vis risiko ved at koncentrere
unge med problemer på bestemte lokaliteter. Efterskoler kan for nogle
være både en positiv ting, men mange unge kan slet ikke omstille sig til
efterskolelivet som bla. indbefatter at leve i samme værelse som et
fremmed menneske og en meget struktureret dagligdag. Et stort problem er
at mange skoler smider op til 33% af eleverne ud i løbet af et enkelt
år.
Ved en simpel søgning på forskellige forældre-fora står det også klart at
mange familier allerede har problemer i 5 eller 6 klasse og efterskole er
normalt først en mulighed fra 8. klasse eller 9. klasse.
Når unge bliver uenige med deres familie og der er brug for en pause
udenfor hjemmet, så kunne denne løsning foretrækkes frem for en langt
dyrere anbringelse på en døgninstitution.
For gadebørn som ikke har gået kriminelle handlinger i tilstrækkelig
grad til at de kan komme for en domstol kunne en før-efterskole også
være et løsningsforslag, så de kan få tilstrækkelig struktur i deres
hverdag til at de kan komme tilbage i uddannelsessystemet.
Målgruppe
Elever fra 5. til 8. klasse. Eleverne kan vælge at være der for at
teste om de ville kunne klare sig på en efterskole. De kan vælge at bo
der som alternativ til anbringelse på en døgninstitution. Er der tale om
en test, skal forældrene betale et beløb som til driftstilskud. Dette
driftstilskud kunne være ca. 1.500 kr. pr. uge afhængig af
husstandsindkomst. Det
korteste ophold er 3 måneder. Der tegnes kontrakt for pr. halvår, men med
mulighed for at kunne trække sig efter 3 måneder.
Hvordan kan dette koncept hjælpe med dette?
Før-efterskolen er placeret i nærmiljøet i forhold til en normal
efterskole, som ofte ligger langt fra barnets hjemby. Senest er der dog
set tendens til at nogle skoler primært tiltrækker lokale elever. Den
øgede pris på transport vil sikkert øge den tendens.
Ved at have et billigt døgntilbud i lokalområdet kan kommunerne spare
penge og udnytte de lokale ressourcer som kommunerne råder over i form af
hjemme-hos, skolepsykolog og andre lokale støtteforanstaltninger.
Endvidere så kan få styr på de børn på ca. 12 år, som er i fare for
at udvikle sig i en uheldig retning, hvis man venter til at de enten er
gamle nok til at de kan komme på efterskole eller kan dømmes i
retssystemet.
Mange unge føler sig presset ind i festmiljøer og forbrug af alkohol
for at være en del af flokken. Ved at de klart har meldt ud at de
deltager i et socialt eksperiment og de har accepteret risikoen for at
blive testet, når de kommer hjem kan de modstå dette pres.
|
Strategi
Ligesom med brug af Multisystematisk terapi (MST) så skal der fokuseres
på elevens positive ressourcer. Således bør unge, der lider af aggressive
anfald belønnes, når de selv vælger at erklære time-out og trækker sig fra
fællesskabet indtil at de er kølet ned.
De unge får et ugeskema til selvkontrol. Hvor at lignende udenlandske
programmer satser op på opnåelse af et bestemt antal point, så skal skemaet
bruges til at sætte nye mål. Der er således ikke en perfekt elev, da alle
ikke er ens.
Ved udgangen af hver måned mødes familien med en medarbejder, så de
enkelte mål kan gennemgås for at konstatere om der er fremskridt.
|
Forskellige forhold
Løsningen i forhold til andre boforhold
Forskelle imellem de forskellige løsninger:
| |
Bo hjemme |
Før efterskole |
Efterskole |
| Før skole |
Bad, morgenmad |
Motion, bad, morgenmad, afgang til skolen |
Evt. motion, bad, morgenmad, fælles arrangement (evt.
sang) |
| Skole |
Ca. 8-15 (frokost medbragt eller købt), 45 min.
lektioner |
Ca. 8-15 (frokost medbragt eller købt), 45 min.
lektioner |
Ca. 8-16 (frokost i kantine, speciel opdeling af
lektioner. |
| Efter skole |
Hjem eller fritidsjob
Fritidsaktiviteter
Aftensmad
Fritid |
Indtil 16 Lektiecafe
16:00 Eftermiddagsmotion
17:00 Køkken eller rengøringstjans
18:00 Aftensmad
19:00 Oprydning
20:00 TV eller privat tid
21:00 Aften kaffe/te
22:00 Eget værelse
22:30 Godnat |
Skemalagt på forskellig vis. |
| Weekend |
|
Fra fredag eftermiddag til
søndag kl. 20:30. Intet weekendophold |
Varierer fra fredag eftermiddag til Søndag
eftermiddag eller aften. Man kan/skal blive på skolen. |
Fredag sluttes dagen med et møde kl. 16 hvor at ugens begivenheder
gennemgås og næste uges vagtskema gennemgås, så alle kender deres
pligter. Eventuelle konsekvenser, som skal sones skal klares mellem ca.
16:30 og 17:30. De elever, som ikke har fået en konsekvens kan forlade
stedet kl. 16:30.
En gang i kvartalet inviteres forældrene til en familiefrokost torsdag
aften, hvor at eleverne skal lave mad til afdelingen og de besøgende.
|
Boforhold
Eleverne bor i afdelinger på 8 elever. De sover på dobbeltværelser
eller 3 personers værelser,
hvor der kun må være elever af samme køn.
Efter 22:30 skal der være ro og for at sikre dette skal der være
opsat webcams med nattesyn i gangene og udenfor selve skolen.
Der er pligter indenfor afdelingen. De skal holde orden på deres
værelse. De skal indgå i rengøring af fællesareal og deltage i
madlavningen efter et rotationsprincip.
Af personlige pligter kan være vask af tøj.
De unge er selv ansvarlige for at sammensætte en ugentlig menu som
sikrer at de får en varieret kost, men også en kost som tager højde for
at begrænsninger forårsaget af religion skal tilgodeses. Således skal
der altid være et salatalternativ i form af en salatbar, hvor at de unge
kan blande selv.
Lokaler
| Man kan forestille sig parcelhuse fra 70'erne, som kunne laves om
til at kunne komme 8-9 elever.
Det vil blot kræve at man flytter nogle skillevægge og laver
vinduespartierne i stuen om, så der skabes to værelser og
køkkenet udvides så alle kan spise på samme tid. Gange, køkken
og ude-arealer skulle så videoovervåges. Indgangspartiet og adgang
til matriklen sikres med fingeraftrykskontrol. |
 |
Andre steder kan man anvende nogle af de kollegier, som ikke kan
fungere som kollegier. Et godt eksempel er H.E. kollegiet i Holbæk. Det
kunne ikke fungere som kollegier, da unge ikke længere er trænet til at
fungere i dette miljø og forældrekøb har taget en stor del af de
ressourcestærke unge som kunne være potentielle brugere af kollegier.
Det vil derimod godt kunne fungere som et lukket og overvåget miljø
for unge, som vil prøve at være fri for omverdenens pres og leve et
alternativ liv med ro og struktur. Kontrolforanstaltninger:
Ved indgangen vil der hænge et alkometer og et lille skab med drugwipes.
Når den unge går ind igennem døren efter at have brugt
fingeraftryksscannere vil husets computer advisere om den unge er udvalgt
til test. Hvis denne udvælges, så skal testen foretages umiddelbart efter.
Videoovervågningen af dette område vil sikre at der ikke snydes ved at en
anden tager testen. |
Skole
Da før-efterskolen ligger i lokalområdet, så fortsætter eleverne
med at gå i deres normale klasser.
I tilknytning til skolen skal der dog etableres en lektiecafe, som er
åben for alle elever i lokalområdet til kl. 16.00. Soveafdelingerne skal
have adgangskontrol baseret på fingeraftryksscannere og gæster er ikke
tilladt uden at personalet er informeret.
Sikkerhed og personale
Der skal altid være to stk. personale på vagt for alle bo-enheder. Da meget af
overvågningen er elektronisk, kan flere afdelinger godt betjenes af
fælles personale. Forældrene skal have adgang til webcam
overvågningssystemet døgnet rundt via VPN-tunneller, som sikrer at de
kun kan se udendørsområderne og fælles arealer på deres barns afdeling.
Videoovervågningen som forældrene kan vælge om de vil gøre brug af er
til for at sikre de unge mod overgreb. Videoovervågning af de unge
medførte således at en medarbejder på Eagle Academy - en alternativ
militærskole i Florida - kunne anklages for overgreb. Klippet ligger på
Youtube.
Disciplin
I modsætning til normale efterskoler, som ofte kun har muligheden for
at sende børnene hjem på en "tænker" eller at smide dem ud,
så har før-efterskolen det som opgave at lære de unge at der er en
konsekvens af deres handlinger, så de undgår at blive smidt hjem den dag
de måtte vælge at frekventere en rigtig efterskole.
Der foreslås et system baseret på fysisk afstraffelse. Systemet er
opfundet på et speciel børne-hospital i Tennessee, som hedder Peninsula
Village. I modsætning til deres anvendelse af systemet skal de danske
elever have et valg. De kan tage konsekvensen eller blive meldt ud med
hvad det måtte medføre at videre konsekvens, hvis de f.eks. er anbragt
der på grund en kriminel handling.
I forhold til den amerikanske anvendelse er der også ændret på
måden at de udføres på, så de mindre børn kan være med. Der foreslås et såkaldt pyramide system. Et lag i pyramiden består
af: x armbøjninger, x mavebøjninger, x benløft og x englehop.
Dvs. at en 5 pyramide starter med 5 armbøjninger, 5 mavebøjninger, 5
benløft og 5 englehop; derefter 4 armbøjninger, 4 mavebøjninger, 4
benløft og 4 englehop osv.
| |
Først lettere forseelse |
Senere lettere forseelser
Første alvorlige forseelse |
Senere alvorlige forseelser |
| 5-6 klasse. |
3 pyramide
(6 armbøjninger,
6 mavebøjninger,
6 benløft
6 englehop) |
5 pyramide
(15 armbøjninger,
15 mavebøjninger,
15 benløft
15 englehop) |
10 pyramide
(55 armbøjninger,
55 mavebøjninger,
55 benløft
55 englehop) eller
5 pyramide + stil på 2000 ord. |
| 7-8 klasse. |
5 pyramide
(15 armbøjninger,
15 mavebøjninger,
15 benløft
15 englehop) |
10 pyramide
(55 armbøjninger,
55 mavebøjninger,
55 benløft
55 englehop) |
15 pyramide
(120 armbøjninger,
120 mavebøjninger,
120 benløft
120 englehop) eller
10 pyramide + stil på 5000 ord. |
Hver elev har et personligt kontrol skema, hvor deres forseelser
noteres på. Når ugen er slut fredag eftermiddag, så samles eleverne og
deres forældre til et møde, hvor at ugens hændelser gennemgås og de
elever som har en sanktion at aftjene skal så udføre deres konsekvens
efter mødet. De kan kun afsone en konsekvens pr. uge og det er den
alvorligste forseelse som tæller. De elever som ikke mener at de har fysik
til at gennemføre den fulde straf kan lave en stil og udføre en mindre
hård udgave af konsekvensen. Stilen skal laves i weekenden og afleveres mandag.
Lettere forseelser:
Sove over sig
Grimt sprog
Manglende lektier
Natterenderi
Nægte pligter
|
Alvorlige forseelser:
være fuld,
ryge indendørs
tage stoffer
Mobning
Vold uanset grad takseres som en alvorlig forseelse og er den eneste
forseelse, der kan medføre udsmidning af skolen |
Hver elev har normalt en time til at udføre konsekvensen i. Til
udførelse af en 15 pyramide skal der dog afsættes 1,5 time. En forælder
skal være tilstede under hele forløbet og være med til at kontrollere
at øvelserne bliver udført rigtig, så der ikke snydes, men også så
eleven ikke skader sig selv ved at udføre mavebøjninger forkert, så
rygsøjlen belastes.
Ved at udføre konsekvensen fredag, så sikres det at eleven har både
Lørdag og Søndag til at komme sig over konsekvensen.
|
|
|
|