Vold, som i dag medfører bøde eller under 20 dages fængsel, skal fremover resultere i et brugerbetalt kursus i vredeshåndtering og 5 timers samfundstjeneste afsonet i fritiden. Personen må finde sig i at bære et kyskhedsbælte indtil at kurset er gennemført og bære en GPS-sender i 3 måneder.

Timeout 1

Når dommen er afsagt anbringes den dømte i en lukket institution. Han skal bære fangedragt og bære iført kyskhedsbælte. Varigheden afhænger af, hvornår at en behandling kan starte, men en længde på 1 måned er maksimalt. Cellen må kun rumme seng, bord med PC, rummer postprogram til forhåndsgodkendte adresser og et tekstbehandlingsprogram og et toilet.

Psykologbehandling.

Baseret på psykologundersøgelsen og blodprøver, skal man nu fastsætte om volden skyldes misbrug, som kan afhjælpes eller et sindelag, som kan korrigeres. Resultatet af undersøgelsen og især om voldsmanden fortryder sin handling, danner grundlag for opgaverne i timeout periode 2.

Timeout 2

Den dømte kan i dette forløb pålægges adfærdskontrollerede behandling, afvænning af misbrug. Længden af  dette forløb skal minimum være den resterende tid op til den korteste tidsrum, som straffen er afsagt til at være. I dette forløb må den dømte arbejde i fængslerne og tage undervisning indenfor fængslets mure og færdes blandt de øvrige fanger. Kyskhedsbæltet kan smides at der foreligger en psykologerklæring på at et eventuelt problem er afhjulpet.

Offerkonfrontation

En måned inden udløbet af timeout 2 skal offerkonfrontationen gennemføres. Kan familien ikke magte at møde op, kan de pege på kollegaer og bekendte. Afhængig af om der er sket dødsfald eller ej, gennemføres den ene type konfrontation eller den anden.

Konfrontationen er lige så meget for offerets/de efterladtes skyld, som det er for den dømte. I retten drukner det menneskelige aspekt ofte i jura. Det levnes ikke tilstrækkelig plads til lindring for de efterladte og den dømte er ofte ikke kommet ud over selvbenægtelsen.

Evaluering

Baseret på resultatet af forløbet i Timeout 2 og offerkonfrontationen nedsætter en gruppe bestående af 2 personer udvalgt af offerets omgangskreds, 2 personer fra fængslet og en jurist sig ned og træffer en afgørelse om den dømte kan overgå til samfundstjeneste.

Resultatet af dette møde er skriftligt. Hver person har en stemme. Den dømte kan kun få resultatet af vide. Hvis gruppen kommer frem til at personen ikke kan gå videre, så skal denne forsætte med en ny periode i Timeout 2. Der afholdes et nyt møde en gang hver halve år. Når personen har et halvt år tilbage af den maksimale grænse for straffen, skal vedkommende løslades til samfundstjeneste. Den dømte kan anmode om en ny offerkonfrontation en måned inden næste evaluering, som kun kan bevilliges, hvis offerets part ønsker det.

Hvis dommen er 15 år og rapporterne i afsoningstiden efter 10 år viser at personen er til fortsat fare for samfundet og ikke udviser en forbedring, kan de anmode et central nævn om en ny retssag, som skal afgøre om personen skal idømmes livstidsstraf i stedet.

Samfundstjeneste

Personen bliver ved løsladelse udstyret med GPS-sender og tøj, som den dømte skal bære, når han udfører samfundstjeneste. Samfundstjenesten omfatter 5-30 timer pr. uge, afhængig om den dømte finder arbejde eller ej. Intet arbejde, mere samfundstjeneste. Hvis den dømte skal til samtale eller bliver pålagt uddannelse, så vedkommende kan opkvalificeres til arbejde, nedsættes den ugentlige tid, som den dømte skal udføre samfundstjeneste i. Har forbrydelsen været sket under indflydelse af alkohol eller stoffer, skal personen checkes periodisk.

Prøvetid

I prøvetiden skal personen fortsat bære GPS-senderen, men der ud over kan den dømte leve et fuldstændigt normalt liv.

Deltagere er offeret + pårørende, ordstyrer, voldsmanden + støtteperson, sikkerhedsperson.

Voldmanden er fastspændt under forløbet som bør tage ca. en time af hensyn til den psykologiske balance i rummet. Voldsmanden må svare på spørgsmål, men ikke stille dem.

Hvis offeret har lyst til at få billeder, som illustrerer skaderne på sig selv, vist under seancen, kan han få dem indscannet til visning på storskærm.

Voldsmanden får mulighed for en afsluttende bemærkning, hvis han vil undskylde.

Deltagere er pårørende, ordstyrer, voldsmanden + støtteperson, sikkerhedsperson og sygeplejerske.

Forløbet er opdelt i 2 faser. Op til 1 time, hvor voldmanden ikke må svare, men alene høre på mens at de pårørende fortæller om offerets liv og gerninger, så voldsmanden kan forstå, hvad han har revet væk fra denne jord. Billeder fra offerets liv kan indscannes og vises på storskærm inklusive billeder fra offeret på hospitalet, lighuset og efterfølgende begravelse, hvis de pårørende ønsker det. De pårørende må råbe, skrige og forhåne den dømte verbalt, men skal holde en sikkerhedsafstand på 2 meter.

For at sikre at den dømte alene lytter, er han gjort stum med en mundkurv. For at sikre at den dømte ikke bliver kvalt, er der en sygeplejerske tilstede.

De sidste 15-30 minutter foregår i dialog, så de pårørende måske kan få en brøkdel af en forklaring på deres meningsløse tab. Voldmanden forbliver fastspændt under forløbet af hensyn til den psykologiske balance i rummet. Når offerets side signalerer at de er tilfredse med den ofte patetiske forklaring, de kan hive ud af voldsmanden, ophører mødet.

Voldsmanden får mulighed for en afsluttende bemærkning, hvis han vil undskylde.