Startside
Op

Camp Vikajärvi

Hvad er Camp Vikajärvi?

Camp Vikajärvi er en isoleret lejr beregnet for unge, som er blevet konstateret positive i en narkotest. Lejren eksisterer ikke i dag, men konceptet og idegrundlaget er tænkt som en inspirationskilde til vore politikere, som skal sikre love, som kan hjælpe forældrene i kampen for at næste generation kan undgå den største trussel mod kommende generationer: Nydelse af illegale skadelige stoffer.

I dette fiktive tilfælde er lejren påtænkt anlagt 1.780 km fra Danmark i den finske del af Lapland primært af hensyn til at barnet ikke skal få lokale forbundsfæller i tilfælde af flugt. Sproget deroppe er kort sagt uforståeligt.

Den unges vej til lejren.

Når et barn er konstateret positiv, så isoleres det først på et kommunalt opholdscenter i max. et døgn af hensyn til at det ikke skal udsættes for risikoen for at gå til grunde ved at indtage mere narkotika. Det at blive afsløret som en stofmisbruger, kan for nogle være så chokerende at de kan gøre skade på sig selv.

Under isolationen skal barnet sociale omgangskreds indkaldes. Alle dem, som accepterer narkotest, kan hvis de ønsker det deltage i et panel, som skal snakkes med barnet og overbevise det om at forbruget er skadeligt for helbredet og afvænning er nødvendig. Når barnet under gruppepresset giver efter og selv meddeler at det vil afvendes, kommer lejren ind i billedet. Intet barn må sendes dertil mod sin vilje. Barnet og en forældre bliver snarest ført til denne lejr (En køretur i bil på ca. 30 timer.) og skal opholde sig der i en periode. Når barnet skønnes styrket til at møde hverdagens udfordringer og fristelser igen, kan det returnere til hjemmet og startet et egentlig afvænningsforløb.

Hvad er lejren ikke?

Lejren er ikke en genopdragelsesanstalt. Lejren arbejder ikke med at barnet ubetinget skal adlyde sine forældre eller en anden autoritet før at det kan komme hjem. Lejren beskæftiger sig ikke med almindelige teenager-oprør. Her bryder lejrens koncept med de amerikanske lejre, som lover helbredelse mod alt.

Lejren beskæftiger sig ikke med børn, som har andre problemer end narkomisbrug. Indgår narkomisbrug som symptom på et underliggende problem, vil der være konsultation hos en psykolog undervejs i forløbet, så en indstilling om behandling af et underliggende problem tilbage i Danmark kan gives.

Lejren er ikke en afvænningskur. Lejren skal kun fungere som et sikret sted i den første sårbare fase i afvænningsforløbet.

Hvordan fungerer konceptet?

Barnet og den enkelte forælder bliver udsat for et ekstern pres af regler og natur. Stedet er ikke for hvide mennesker. Det er ikke for sjovt at man sælger T-shirts med mine finske venner (50 myg). Der skal bæres insektnet over ansigtet og handsker i hele forløbet og på trods af disse forholdsregler vil der ofte være 20-40 myggestik på kroppen efter 2 uger.

I fase 1 og 2 følger barnet sin forælder. Alle de lidelser, som barnet udsættes for, ser det også sin forælder udsat for. Barnet skal bringes til at opfatte sin forælder som sin nærmeste forbundsfælle.

Undervejs i fase 1 og 2 vil der være besøg af en psykolog, som vil lytte og vurdere fremskridt i forløbet. Når fase 2 er overstået kan barnet vælge om det vil følge sin forælder hjem og starte den egentlige afvænning eller om det vil forsætte med fase 3 og 4 for at gøre sig klar. Afgørelsen er alene barnets. Ingen må tvinges til at opholde sig i området, da der skal være motivation tilstede for at undgå dødsfald på grund af den krævende natur.

OK - lejren er ikke eksisterende. Kan jeg ikke tage af sted alligevel?

Nej, du kan ikke. Der skal være en backup enhed med læge og psykolog. Naturen tilgiver ikke dine fejltagelser og at slæbe en syg person ud i vildmarken kan medføre døden for den syge. Alle de advarselssignaler i kroppen, som en rask person vil registrere, er bedøvet af stofmisbruget. Er der ikke kompetent viden tilstede, så kan det gå galt. Dødsfald sker hvert eneste år i USA, hvor unge bliver ført ud til vildmarksterapi - ofte i håndjern bortført direkte fra deres seng i forældrenes hjem. Den unge skal give tilsagn og der skal være backup tilstede med en indstilling om at ikke enhver klage er et forsøg på at snyde sig hjem.

 

Beskrivelse af et forløb i hovedtræk

Ankomst:

Både forælder og barn vil blive bedt om at tage alt tøjet af i omklædningsafsnittet. Deres eget tøj vil blive pakket ned og sendt tilbage til Danmark. Personlige ejendele vil blive låst inde i en boks. Øreringe og piercinger skal tage ud, ligesom armbåndsure og ringe heller ikke må bæres.

Der vil blive gennemført en komplet lægeundersøgelse og både forælder og barn skal indstille sig på en kameraundersøgelse af endetarmen, så der ikke kan gemmes stoffer der. Selv om det er utænkelig at en forælder måtte forsyne sit barn med stoffer, så er der sket før. Sekundært så viser den enkelte forælder sympati og engagement ved at lade sig underkaste de samme undersøgelser som barnet.

Når lægeundersøgelsen er overstået vil de få påsat en fodlænke om den ene fod med en sporingsenhed, som kan bruges hvis en af dem bliver væk i ødemarken. Hvert år dør børn i amerikanske lejre af tørst, sult eller hedeslag, fordi at de bliver væk fra en gruppe. Denne risiko skal minimeres og det kan næsten kun ske ved hjælp af sporingsudstyr.

Der vil blive udleveret tøj og sko, samt nødvendigt trekking-udstyr, hvorefter at begge køres til en telt-plads hvor der er rigelige med forsyninger til et ophold af 1-5 dage. Her skal de sove og opholde sig indtil at de er oplært i basale nødvendigheder for at begive sig ud i landskabet.

Fase 1 - Oplæring

Forælder og barn skal leve på en teltplads side og side 24 timer i døgnet. De vil få udleveret papir og blyant ved siden af de nødvendige fødemidler. De skal føre en dagbog, som de skal bruge som inspiration, når psykologen kommer forbi. De skal i løbet af tiden lære hvordan man kan tilberede mad i ødemarken og forrette sin afføring uden toilet. Instruktører vil komme forbi og vejlede. Lejren vil være videoovervåget og ikke så langt derfra vil der være en enhed, som kan rykke ind, hvis det kommer til slagsmål.

I fase 1 vil der stadig være risiko for at der er stoffer tilbage i blodet. Derfor kan barnet få nervøse sammenbrud og angstanfald. Forælderen opgave er at trøste og holde om barnet, så der skabes tryghed. Der vil være lægeressourcer i ankomstbygningen, men der kan være en lille risiko for at ildebefindende kan være fatale. Derfor må der hellere kaldes på læge en gang for meget end en gang for lidt.

Barnet kan også fortryde opholdet i sin påvirkede tilstand og simulere en sygdom, men konsekvensen skal være at barnet efter et kontrol hos lægen sendes tilbage igen.

Forsøger barnet at flygte, skal enhed følge denne og forhindre barnet i at blive samlet op af bilister, hvis barnet formår at forlade området. Enheden må ikke stoppe barnet, men skal afvente at det selv giver op. Giver barnet ikke op, men insisterer på at gå de ca. 1.800 kilometer hjem til Danmark, skal enheden teoretisk følge barnet og give det vand og mad undervejs. Det vil dog være utænkeligt og barnet vil opgive på et tidspunkt, hvorefter at det kan køres tilbage til lejren igen.

Fase 1 er overstået, når instruktørerne er overbeviste om at forælder og barn kan klare at vandre. I et typisk forløb vil fase 1 vare 1-5 dage.

Fase 2 - Vandretur.

I denne fase skal forælder og barn vandre 10-20 kilometer om dagen afhængig af vejrlig. Den første dag sættes de af et sted i vildmarken med et kort og en GPS-enhed. Kortet vil vise ruten for den pågældende dag. Når de kommer frem til bestemmelsesstedet vil der være en metalkasse med et kort over næste dags rute og forsyninger. Maden skal de dog selv tilberede. De vil også have en alarmenhed med, som de kan aktivere, hvis de kommer til skade eller bliver bidt af en hugorm.

De skal selv bære alt udstyr - inkl. telt og sovepose. Oppakningen vil være tung og kombineret med det golde landskab vil det skabe et ydre pres, som skulle forstærke båndet mellem forælder og barn. De vil blive overvåget på afstand. Efter 3-4 dage vil der langs deres rute være opstillet et telt, hvor der vil være varm kakao og en psykolog tilstede for en midtvejs evaluering.

Fase 2 stopper efter 8-12 dage, hvorefter at de bliver bragt tilbage til ankomstbygningen og kan sove i en normal seng efter et tiltrængt bad, samt rent tøj.

Evaluering og videre forløb

Når de har sovet en nat, bliver de tilbudt en samtale og får udleveret deres personlige ejendele. Her kan barnet alene beslutte om det vil hjem og starte på et egentlig afvænningsforløb eller om det føler at det har brug for at være afskærmet lidt endnu. Uanset udfaldet bliver de begge tilbudt en tur til Rovaniemi, hvor de kan hoppe over polarcirklen eller se det falske julemandsværksted og shoppe, hvis der er noget at købe i det hele taget.

Hvis barnet vælger at blive der tager forælderen hjem og barnet starter på fase 3

Fase 3 - Gruppe vandretur

De børn, som måtte have valgt at blive der, bliver efter endnu en lægekontrol samlet i en bygning, hvor de udstyres til en endnu en vandretur. Gruppen på 6-8 unge vil vandre efter samme princip som under fase 2. Hver dag skal de udpege en leder og denne opgave skal gå på skift. Forløbet vil typisk vare 14-16 dage afhængige af antallet af medlemmer i gruppen. Alle skal have chancen for at være leder i 2 dage.

Lederen bærer kortet og har ansvaret for at ingen bliver efterladt. Hvis en deltager bryder sammen og de ikke når bestemmelsesstedet, så skal lederen tilkalde assistance. Det samme skal ske, hvis en deltager viser tegn på feber eller anden sygdom. Diarre vil være en risiko og i sådanne tilfælde skal den unge indlægges på ankomstcenteret.

Gruppen vil blive overvåget på afstand. Undervejs i forløbet vil gruppen blive opsøgt af psykologer, som skal løse spændinger, der måtte være opstået imellem deltagere og instruktører, som vil afhjælpe eventuelle problemer, som kan virke uløselige på grund af det ydre stress som naturen påfører gruppen.

Ideen med denne fase er at vise at de ikke er alene om at have dette problem i verdenen og at lære dem at fungere i et fællesskab uden misbrug af stoffer som fællesnævner.

De sidste dage bliver ruten anlagt således at de ender ved ankomstcenteret, hvor de så får bad, rent tøj og en seng at sove i.

Fase 4 - Meditation og eftertanke

Efter fase 3 vil der stadig være nogle som på grund af den tryghed for den pulserende verden udenfor, vil være utrygge ved at vende tilbage til virkeligheden. I fase 4 vil derfor være fokus på den enkelte og dennes forventninger, samt ressourcer i den pågældende situation.

Den unge vil blive kørt ud til en teltplads, hvor at vedkommende skal opholde sig alene et døgns tid. Der vil være forsyninger til et stykke tid. Her skal den unge prøve at ransage sit indre og prøve at få styr på sit liv. Efter det første døgn kommer en psykolog forbi med noget mad og de skal så sammen snakke om hvad den unge tænker på. Når besøget er forbi, så efterlades den unge med en kuvert, som vedkommende skal åbne næste morgen.

I kuverten vil være afstukket en rute på nogle kilometrer, som den unge skal tilbageligge. For enden af ruten vil forældrene vente og efter dette gensyn kan de sammen tage tilbage til ankomstcenteret og gøre klar til hjemrejse.

Opholdet er forbi.