|


| |
 |
Hvad er udfordringen?
Udfordringen er en option i RRN-programmet som personer, der er idømt 8
uger eller mere kan vælge i et forsøg på at forkorte straffen.
Udfordringen varer fra 3 uger og er i princippet frivillig
isolering fra samfundet i et forsøg på at finde ind til sig selv i forsøget
på at genvinde kontrollen over ens liv, hvis det er kommet ud af kontrol.
Personer, som måtte have et stof- eller alkohol- problem, som giver dem
vanskeligheder i forbindelse med afsoning af det normale program og som er
idømt færre end 8 uger kan også søge dette program, selvom det måtte
forlænge deres ophold i programmet. Når udfordringen er overstået skal de
afsone en uge yderligere i det normale program før at de kan bestå.
Udfordringen er i sin natur barsk og derfor skal der ansøges
skriftligt om at komme med for at sikre at deltagere, som ikke er motiveret,
tager ud i naturen og kommer til skade. (I USA er mere end 50 børn døde
efter at de mod deres vilje er blevet hentet i deres seng af professionelle
transportfirmaer til denne form for terapi.) Ansøgere skal endvidere passere
en helbredstest hos deres egen læge. Der vil blive taget en blodprøve, som
testes for stofmisbrug, så man ved hvilke medikamenter, der er i spil.
Da normal campingudstyr ikke er konstrueret til temperaturer under
frysepunktet, vil denne type kursus kun blive udbudt fra April til
September. Der vil være tale om løbende deltagelse. Dvs. at når et barn er
rykket op til fase 2, så starter et nyt hold på fase 1. Hvis et enkelte børn
har brug for en ekstra uge på niveau 2, så rykker de ned til næste hold, som
er ankommet fra fase 1. Hvert hold vil normalt bestå af 7 børn. Dvs. med
børn, forældre og personale består et hold af samlet 18 personer. Hvad er
vildsmarksterapi?
Dette koncept er opfundet i Skotland efter krigen, men
bruges primært i USA [1]. Ideen er at fjerne de
unge fra moderne komfort og udsætte dem for de naturlige konsekvenser som
opstår når der sjuskes ude i naturen. Herhjemme arrangerer man
overlevelseskurser for blandt andet unge. Vildmarkskurser varer dog minimum
3 uger kontra de kurser af typisk maksimum en uges varighed, som de ses her
i landet.
Frem til 1980 var det primært frivillige adventure kurser,
som markedet bestod af, men omkring 1980 produktudviklede mormonske grupper
konceptet, så de indarbejdede elementer fra boot camps. Ufrivillig
deltagelse blev således normen og i dag introduceres vildmarksterapi for
deltagerne ved at forældrene og personale fra transportfirmaet pludselig
står i de unges soveværelse, hvorefter at det er af sted i håndjern og
fodlænker.
Fordi at konceptet bygger på naturlige konsekvenser, så
optræder yderste konsekvens af manglende evne til at klare sig i naturen på
denne vilkår – døden – ofte [2]. Utallige
forsøg på at regulere de regler, hvorunder disse kurser afvikles, har ikke
kunnet ændre på dette. Det er selv i dag almindeligt at børnene i vildmarken
løber tør for føde nogle dage før at de får en ny forsyning og hvor at de så
er nød til at ty til mad som insekter og planter [3].
Selv i Danmark har man måttet udbetale erstatning for
deltagelse i overlevelseskurser. Der skal ikke så meget til, før at det kan
gå galt [4].
Sekundært er der mange som har klaget over PTSD. Dette
skyldes at vildmarken fungerer som et fængsel, der holder truslerne ude. De
unge i vildmarksprogrammerne er så at sige beskyttet mod de trusler, som
forårsagede at de kom der og det er fint i forbindelse med en
afrusningsproces, men de i langt størstedelen af programmerne er forældrene
kun ude i felten i løbet af de sidste 3 dage. De forstår derfor ikke hvad de
unge har oplevet og når den unge så er hjemme igen, så kan forældrene ikke
støtte op omkring den omstillingsproces, som er nødvendig når en person
rejser fra et lukket miljø til et åbent.
|
Indhold:
Udfordringen består af 3 faser:
Faserne er tidsafgrænset i forhold til amerikanske programmer, hvor
deltagerne ikke ved, hvornår at de kommer hjem, da hver fase i et amerikansk
program er beregnet til at nedbryde en bestemt del af deltagernes
personlighed, hvilket kan variere i tid, da nogle personers psyke er
stærkere end andres.
Imidlertid udgår uvisheden omkring forvisningens længde et så hårdt
psykisk pres at gevinsten ved et sådan terapi-forløb kan gå helt tabt, da
tankerne uværgelig vil koncentrere sig om hvornår at man kan komme hjem igen
og hvilke tiltag der skal på banen for at gøre sig elsket af familien igen.
|
Fase 1: Træning i omstillingsparathed
En fase som går ud på at træne i omstillingsparathed, hvilket er en
disciplin, som efterspørges af erhvervslivet i en verden i konstant
forandring.
Børn tager ofte deres liv for givet. De har deres forældre, deres seng,
game-consoler, TV, MP3 og Internet til rådighed 24 timer i døgnet og som
alle unge er de usårlig.
I løbet af fase 1 introduceres de for et liv uden andre fornødenheder end
dem som de skal bruge for at leve i nogle uger under primitive forhold.
Denne transformation kan være dybt traumatiserende og derfor er der en
forælder hos dem hele tiden som støtte i denne fase.
De første dages trænes der i hvordan at man kan færdes i naturen uden at
beskadige den og helt dagligdags gøremål som et toiletbesøg uden eksistensen
af et toilet trænes.
Optimal pakning af rygsæk (som kan veje op til ca. 20 kg), personlig
hygiejne, pleje af vabler etc. er også på programmet ligesom at både børn og
forældre skal kunne lave et bål uden brug af andet end en snor, pind og en
sten.
Efter træningen ligges der ud med en vandretur på 20 km. Der må kun
vandres indtil kl. 18.00 eller mørkets frembrud af sikkerhedshensyn. Hvis
distancen ikke nås, så spændes en presenning ud og alle sover under denne.
Istedet for aftensmad indtages nødrationer af samme type som det danske
forsvar anvender.
De næste dage er dage med arbejde i de enkelte lejre eller vandretur.
Nogle dage går som skrevet med gruppe terapi, hvor at børnene fortæller
hvorfor at de er her, baseret på dokumentet fra interventionen og deres
hidtidige arbejde derhjemme. Der kan være nogle øvelser, som går ud på at
træne team-work og få tankerne over på noget andet. Endelig er der sat tid
af til at børnene kan bruge tid på deres personlige journal. Imens snakker
forældrene sammen om deres oplevelser.
Om søndagen holdes der et stormøde, hvor at ugens erfaringer drøftes
mellem forældre og børn. Derefter afholdes individuelle samtaler, hvor at
barnet får mulighed for at trække sig fra resten af udfordringen, hvis det
er for hårdt. Hvis barnet vælger dette, forsætter det i det normale
RRN-program tilbage i Danmark indtil at det har aftjent sin straf.
Alternativt tager det afsked med sin forælder, som først vender tilbage
næste lørdag.
|
|
Fase 1: Træning i omstillingsparathed |
Aftenlogi |
| Ugedag |
Aktivitet |
Forælder |
Barn |
| Lørdag |
Ankomst, registrering, træning i
vildmarkslivet |
BC |
BC |
| Søndag |
Træning i vildmarkslivet |
BC |
BC |
| Mandag |
Træning i vildmarkslivet |
BC |
BC |
| Tirsdag |
Vandretur 20 km |
L1 |
L1 |
| Onsdag |
Terapi, gruppe eller individuelle øvelser,
journalarbejde |
L1 |
L1 |
| Torsdag |
Vandretur 10 km |
L2 |
L2 |
| Fredag |
Vandretur 10 km |
BC |
BC |
| Lørdag |
Gruppe- eller familie-terapi, gruppe eller
individuelle øvelser, journalarbejde |
BC |
BC |
| Søndag |
Stormøde, individuelle samtaler |
BC |
BC |
|
Fase 2: Arbejdsfase
På hverdage er der to typer af dage. Vandredage på 10 eller 20 km og
terapi-dage med aktiviteter i lejrene. Børnene opfodres til at skrive breve
til deres forældre, som ligges i kuverter og sendes til forældrene uden at
personalet læser dem. Forældrene opfordres til at skrive et brev, som skal
være fremme om onsdagen.
Lørdag støder forælderen til barnet igen. Hvis særlige forhold taler for
det, må begge forældre godt komme, men søskende er ikke tilladt.
Afhængig af de opgaver, som barnet skal klare i denne fase, slutter der
søndag af med individuelle samtaler, hvor at det skal besluttes om barnet
kan rykke frem til sidste fase. De børn, som er klar til denne fase,
forlader BC og bliver kørt til L3.
I løbet af denne fase skal forælderen, som skal følge barnet under fase 3
træne i kanosejlads i Danmark. Fase 2 kan godt vare flere uger.
|
|
Fase 2: Arbejdsfase |
Aftenlogi |
| Ugedag |
Aktivitet |
Forælder |
Barn |
| Mandag |
Vandretur 10 km, journalarbejde |
|
L2 |
| Tirsdag |
Vandretur 10 km, journalarbejde |
|
L1 |
| Onsdag |
Terapi, gruppe eller individuelle øvelser,
journalarbejde, brevskrivning |
|
L1 |
| Torsdag |
Vandretur 20 km |
|
BC |
| Fredag |
Terapi, gruppe eller individuelle øvelser,
journalarbejde, brevskrivning |
|
BC |
| Lørdag |
Gruppe- eller familie-terapi, gruppe eller
individuelle øvelser, journalarbejde, brevskrivning |
BC |
BC |
| Søndag |
Stormøde, individuelle samtaler |
BC |
BC |
|
Fase 3: Virtualiseringsfasen
Denne fase er beregnet til at skabe sejre og selvtillid hos den enkelte.
Der ligges ud med 3 dages sejlads i kano. Forælderen, som forinden har taget
kursus i sejlads med et sådan fartøj er kaptajn. Der startes ud med at
forælder og barn træner sammen i at vende og dreje kanoen, hvorefter at der
sejles. Derefter sejles der to dage på fuld tid.
Om torsdagen transporteres alle til en position 20 km fra Base Camp,
hvorefter at der indtages en måltid. Efter aftenmåltidet får hvert barn bind
for øjnene og føres ud til en position cirka 1 km fra Base Camp. De næste
dage kan barnet så bruge tiden til eftertanke.
Om lørdagen hentes børnene og alle samles så til aftensmåltidet, hvor at
hver enkeltes oplevelse af kurset evalueres. Næste morgen tager alle til et
motel, hvor at tre ugers skidt renses af, hvorefter der er en større
frokost. Derefter tager alle hjem.
Om mandagen skal børnene ikke møde op om morgenen til det normale
RRN-program, men først deltage i eftermiddagsprogrammet. |
|
Fase 3: Virtualiseringsfasen |
Aftenlogi |
| Ugedag |
Aktivitet |
Forælder |
Barn |
| Mandag |
Træning og Kanosejlads |
ML |
ML |
| Tirsdag |
Kanosejlads |
ML |
ML |
| Onsdag |
Kanosejlads |
ML |
ML |
| Torsdag |
20 km vandretur og derefter solo |
BC |
solo |
| Fredag |
Solo |
BC |
solo |
| Lørdag |
Solo og gruppeterapi |
BC |
BC |
| Søndag |
Afslutningsceremoni, bad og frokost |
BC |
BC |
|
Spørgsmål og svar
Sikkerhed
Spørgsmål: Hvordan sikrer vi os at vi ikke går i amerikanernes
fodspor og skaber et koncept, som slår børn ihjel eller ødelægger dem
psykisk for resten af livet?
Svar: Ved at tage udgangspunkt i vores egen kultur. Her er en
liste over punkter, som skal observeres så vi sikrer at de børn, som sendes
ud i naturen, kommer levende hjem igen.
Amerikansk kontra dansk kursus:
Ting, som er anderledes på en dansk tur end de amerikanske.
 | Mad-manipulation: På amerikanske ture får børnene ofte kun
havregryn, som de kan koge og der mangler med vilje salt i denne kost for
at svække deres fysiske modstandskraft. Backup-teamet vil sørge for at
fylde kasserne ved lejrstederne op med forsyninger, som sikrer en varieret
kost. |
 | Tvungen deltagelse: Deltagelsen skal være frivillig og et
alternativ til normal afsoning. Formålet med deltagelsen skal være
afklaret på forhånd. |
 | Familiens support: I amerikanske programmer er der ingen
kontakt mellem barn og forælder - ansigt til ansigt, før at kurset er stort set overstået.
Der tilbydes kun 3 dage til fælles aktiviteter i slutningen af forløbet. I
den danske udgave skal en forælder støtte barnet i fase 1 ved sin
konstante tilstedeværelse og for at aflaste personalet når de forventelige
konflikter, som den bratte omstilling forårsager, opstår. |
 | Tvang: Sætter et barn sig ned, må det ikke tvinges til at rejse
sig med at presse fingrene ind under hagen eller i armhulen. (Giver ikke
mærker, men er smertefuldt). Istedet skal der ventes og om nødvendig kan
der blive tale om at der overnattes på stedet. Hver deltager vil bære
militære nødrationer til 5 dages ophold for at imødegå denne situation. |
 | Aftercare: I USA er der talrige eksempler på at der går
mennesker rundt med traumer fra begivenheder, der er sket for over 15 år
siden. Årsagen er at de netop på grund af manglende kommunikation under
kurset, ikke har nogen at snakke med om deres oplevelser. Ved at kræve
dels tilstedeværelse af en forælder under store dele af kurset, at
formålet med kurset skal være afklaret på forhånd, samt en bindende
tilmelding til en internetbaseret gruppe af tidligere deltagere, så skulle
de gener minimeres.
(Eksempel) |
 | Rigtig rygsæk: Når der ikke er tale om TV-shows, så starter
deltagerne i amerikanske kurser med at skulle lave en primitiv rygsæk ud
af presenning og snore, hvilket kan give rygskader, hvis det ikke bliver
lavet rigtigt. I denne kursus bliver der udleveret en rigtig rygsæk. |
Fysiske skader
Spørgsmål: Deltagerne i en række amerikanske kurser klager over
rygsmerter i en række år efter deltagelse. Desuden har mange fået skader
(deciderede sår) som følge af at være udsat for kulde uden at være
instrueret korrekt. Hvordan minimerer man risikoen for dette?
Svar: Ved først og fremmest at give dem ordentlig udrustning. På
alt for mange kurser skal de unge selv lave deres rygsæk ud af snore og
plastikposer. Det er ikke sundt for ryggen.
Udrustning
Typisk indhold af en rygsæk (45 liter):
 | Sovepose (Enten en model som passer til +15/+2 (ekstreme forhold
-4/-20 - vægt 2,4 kg) eller Enten en model som passer til +23/+14
(ekstreme forhold +10/-3 - vægt 1 kg) |
 | undertøj |
 | sokker |
 | liggeunderlag |
 | hue / elefanthue |
 | ski-briller (kun ved snefald) |
 | tandbørste, vaskeklude, |
 | Personligt kogegrej |
 | Nødrationer |
 | Diverse fødevarer (ved solotur). |
 | Regntøj til kraftig regn. |
Desuden udleveres der overtøj efter årstiden og fodtøj. Undertøj,
sokker, fodtøj osv. kan beholdes efter kurset, imens at det øvrige udstyr
genbruges medmindre at det er blevet beskadiget. Deltagere, som kommer fra
et hjem med en husstandsindkomst over en vis størrelse, kan blive udsat
for brugerbetaling.
Kropsvisitering
Spørgsmål: Hvordan håndterer man indsmugling af stoffer og tobak
uden at det bliver en ydmygende oplevelse for den unge. Det ses ofte i USA
at man simpelthen stopper midt ude på en vej, hvorefter at den unge skal
klæde sig helt af, før at denne kan starte på kurset. Der tages ofte ikke
hensyn til barnets køn, således at den unge tvinges til at være nøgen foran
voksne, som denne dels ikke kender og som kan være af det modsatte køn. Ofte
overskygger denne oplevelse hele turen.
Svar: Ved at lade en forælder være en del af denne nødvendige
ransagning
Ankomstprocedure:
Efter at papirarbejdet er overstået, så føres barnet til et rum, hvor
at det skal klæde sig helt af under opsyn af forælderen og en medarbejder
af samme køn. Dette sker for at forhindre tilstedeværelsen af stoffer.
Derefter iklæder det sig det tøj som udleveres. Barnets eget tøj låses
ned. Forælderen klæder sig også om, hvorefter at de sætter sig ud i bilen.
Når man er 5 km fra bestemmelsesstedet, så stoppes der og barnet får et
bind for øjnene inden at der fortsættes til Base Camp.
|
Ordliste:
| BC |
Base Camp: Består af to større telte til 12 personer,
som bliver stående på pladsen
(eksempel). Desuden er der en trækasse til at holde sko tørre om
natten (og minimere risikoen for at nogle stikker af), samt en
flamingoboks med de forsyninger, som backup-teamet sørger for at levere
hver dag. |
| L1 |
Lejr 1: Består af en presenning, vanddunk og kasser til
forsyninger, samt skoopbevaring. Hvis der er flere hold i gang på samme
tid, så er der et telt af samme type på Base Camp istedet for en
presenning. Lejr 1 ligger ca. 20 km fra BaseCamp. |
| L2 |
Lejr 2: Består af en presenning, vanddunk og kasser til
forsyninger, samt skoopbevaring. Hvis der er flere hold i gang på samme
tid, så er der et telt af samme type på Base Camp istedet for en
presenning. Lejr 2 ligger imellem Lejr 1 og Base Camp - ca. 10 km fra
BaseCamp. |
| L3 |
Bruges i forbindelse med den tredje fase. Af samme type
som Lejr 1 og 2. |
| ML |
Midlertidig lejr. Anvendes hvis et barn ikke kan gå
længere. En eller to presenning(er) strækkes ud over et areal, hvorunder
at alle sover. Backup-teamet kommer forbi med en vanddunk på 50 liter. |
| solo |
Solo-tur: Imens at forældrene befinder sig i Base Camp,
så får hvert barn bind for øjnene og føres med bind for øjnene til en
forudbestemt placering hver for sig ca. en kilometer fra Base Camp. Her
skal de bruge tiden på at lave det sidste færdigt i journalen og
meditere for sig selv. De vil få en fløjte, som de kan bruge, hvis de
føler sig truet. Hvis dette sker vil en medarbejder og forælderen begive
sig til barnet straks uanset tidspunktet på døgnet. |
| |
|
Referencer
|
| |
|