Hvad er udfordringen?

Udfordringen er en option i RRN-programmet som personer, der er idømt 8 uger eller mere kan vælge i et forsøg på at forkorte straffen. Udfordringen varer fra 3 uger og er i princippet frivillig isolering fra samfundet i et forsøg på at finde ind til sig selv i forsøget på at genvinde kontrollen over ens liv, hvis det er kommet ud af kontrol.

Personer, som måtte have et stof- eller alkohol- problem, som giver dem vanskeligheder i forbindelse med afsoning af det normale program og som er idømt færre end 8 uger kan også søge dette program, selvom det måtte forlænge deres ophold i programmet. Når udfordringen er overstået skal de afsone en uge yderligere i det normale program før at de kan bestå.

Udfordringen er i sin natur barsk og derfor skal der ansøges skriftligt om at komme med for at sikre at deltagere, som ikke er motiveret, tager ud i naturen og kommer til skade. (I USA er mere end 50 børn døde efter at de mod deres vilje er blevet hentet i deres seng af professionelle transportfirmaer til denne form for terapi.) Ansøgere skal endvidere passere en helbredstest hos deres egen læge. Der vil blive taget en blodprøve, som testes for stofmisbrug, så man ved hvilke medikamenter, der er i spil.

Da normal campingudstyr ikke er konstrueret til temperaturer under frysepunktet, vil denne type kursus kun blive udbudt fra April til September. Der vil være tale om løbende deltagelse. Dvs. at når et barn er rykket op til fase 2, så starter et nyt hold på fase 1. Hvis et enkelte børn har brug for en ekstra uge på niveau 2, så rykker de ned til næste hold, som er ankommet fra fase 1. Hvert hold vil normalt bestå af 7 børn. Dvs. med børn, forældre og personale består et hold af samlet 18 personer.

Hvad er vildsmarksterapi?

Dette koncept er opfundet i Skotland efter krigen, men bruges primært i USA ^[1]. Ideen er at fjerne de unge fra moderne komfort og udsætte dem for de naturlige konsekvenser som opstår når der sjuskes ude i naturen. Herhjemme arrangerer man overlevelseskurser for blandt andet unge. Vildmarkskurser varer dog minimum 3 uger kontra de kurser af typisk maksimum en uges varighed, som de ses her i landet.

Frem til 1980 var det primært frivillige adventure kurser, som markedet bestod af, men omkring 1980 produktudviklede mormonske grupper konceptet, så de indarbejdede elementer fra boot camps. Ufrivillig deltagelse blev således normen og i dag introduceres vildmarksterapi for deltagerne ved at forældrene og personale fra transportfirmaet pludselig står i de unges soveværelse, hvorefter at det er af sted i håndjern og fodlænker.

Fordi at konceptet bygger på naturlige konsekvenser, så optræder yderste konsekvens af manglende evne til at klare sig i naturen på denne vilkår – døden – ofte ^[2]. Utallige forsøg på at regulere de regler, hvorunder disse kurser afvikles, har ikke kunnet ændre på dette. Det er selv i dag almindeligt at børnene i vildmarken løber tør for føde nogle dage før at de får en ny forsyning og hvor at de så er nød til at ty til mad som insekter og planter ^[3].

Selv i Danmark har man måttet udbetale erstatning for deltagelse i overlevelseskurser. Der skal ikke så meget til, før at det kan gå galt ^[4].

Sekundært er der mange som har klaget over PTSD. Dette skyldes at vildmarken fungerer som et fængsel, der holder truslerne ude. De unge i vildmarksprogrammerne er så at sige beskyttet mod de trusler, som forårsagede at de kom der og det er fint i forbindelse med en afrusningsproces, men de i langt størstedelen af programmerne er forældrene kun ude i felten i løbet af de sidste 3 dage. De forstår derfor ikke hvad de unge har oplevet og når den unge så er hjemme igen, så kan forældrene ikke støtte op omkring den omstillingsproces, som er nødvendig når en person rejser fra et lukket miljø til et åbent.

Indhold:

Udfordringen består af 3 faser:

Faserne er tidsafgrænset i forhold til amerikanske programmer, hvor deltagerne ikke ved, hvornår at de kommer hjem, da hver fase i et amerikansk program er beregnet til at nedbryde en bestemt del af deltagernes personlighed, hvilket kan variere i tid, da nogle personers psyke er stærkere end andres.

Imidlertid udgår uvisheden omkring forvisningens længde et så hårdt psykisk pres at gevinsten ved et sådan terapi-forløb kan gå helt tabt, da tankerne uværgelig vil koncentrere sig om hvornår at man kan komme hjem igen og hvilke tiltag der skal på banen for at gøre sig elsket af familien igen.

Fase 1: Træning i omstillingsparathed

En fase som går ud på at træne i omstillingsparathed, hvilket er en disciplin, som efterspørges af erhvervslivet i en verden i konstant forandring.

Børn tager ofte deres liv for givet. De har deres forældre, deres seng, game-consoler, TV, MP3 og Internet til rådighed 24 timer i døgnet og som alle unge er de usårlig.

I løbet af fase 1 introduceres de for et liv uden andre fornødenheder end dem som de skal bruge for at leve i nogle uger under primitive forhold. Denne transformation kan være dybt traumatiserende og derfor er der en forælder hos dem hele tiden som støtte i denne fase.

De første dages trænes der i hvordan at man kan færdes i naturen uden at beskadige den og helt dagligdags gøremål som et toiletbesøg uden eksistensen af et toilet trænes.

Optimal pakning af rygsæk (som kan veje op til ca. 20 kg), personlig hygiejne, pleje af vabler etc. er også på programmet ligesom at både børn og forældre skal kunne lave et bål uden brug af andet end en snor, pind og en sten.

Efter træningen ligges der ud med en vandretur på 20 km. Der må kun vandres indtil kl. 18.00 eller mørkets frembrud af sikkerhedshensyn. Hvis distancen ikke nås, så spændes en presenning ud og alle sover under denne. Istedet for aftensmad indtages nødrationer af samme type som det danske forsvar anvender.

De næste dage er dage med arbejde i de enkelte lejre eller vandretur.

Nogle dage går som skrevet med gruppe terapi, hvor at børnene fortæller hvorfor at de er her, baseret på dokumentet fra interventionen og deres hidtidige arbejde derhjemme. Der kan være nogle øvelser, som går ud på at træne team-work og få tankerne over på noget andet. Endelig er der sat tid af til at børnene kan bruge tid på deres personlige journal. Imens snakker forældrene sammen om deres oplevelser.

Om søndagen holdes der et stormøde, hvor at ugens erfaringer drøftes mellem forældre og børn. Derefter afholdes individuelle samtaler, hvor at barnet får mulighed for at trække sig fra resten af udfordringen, hvis det er for hårdt. Hvis barnet vælger dette, forsætter det i det normale RRN-program tilbage i Danmark indtil at det har aftjent sin straf. Alternativt tager det afsked med sin forælder, som først vender tilbage næste lørdag.

Fase 2: Arbejdsfase

På hverdage er der to typer af dage. Vandredage på 10 eller 20 km og terapi-dage med aktiviteter i lejrene. Børnene opfodres til at skrive breve til deres forældre, som ligges i kuverter og sendes til forældrene uden at personalet læser dem. Forældrene opfordres til at skrive et brev, som skal være fremme om onsdagen.

Lørdag støder forælderen til barnet igen. Hvis særlige forhold taler for det, må begge forældre godt komme, men søskende er ikke tilladt.

Afhængig af de opgaver, som barnet skal klare i denne fase, slutter der søndag af med individuelle samtaler, hvor at det skal besluttes om barnet kan rykke frem til sidste fase. De børn, som er klar til denne fase, forlader BC og bliver kørt til L3.

I løbet af denne fase skal forælderen, som skal følge barnet under fase 3 træne i kanosejlads i Danmark. Fase 2 kan godt vare flere uger.

Fase 3: Virtualiseringsfasen

Denne fase er beregnet til at skabe sejre og selvtillid hos den enkelte. Der ligges ud med 3 dages sejlads i kano. Forælderen, som forinden har taget kursus i sejlads med et sådan fartøj er kaptajn. Der startes ud med at forælder og barn træner sammen i at vende og dreje kanoen, hvorefter at der sejles. Derefter sejles der to dage på fuld tid.

Om torsdagen transporteres alle til en position 20 km fra Base Camp, hvorefter at der indtages en måltid. Efter aftenmåltidet får hvert barn bind for øjnene og føres ud til en position cirka 1 km fra Base Camp. De næste dage kan barnet så bruge tiden til eftertanke.

Om lørdagen hentes børnene og alle samles så til aftensmåltidet, hvor at hver enkeltes oplevelse af kurset evalueres. Næste morgen tager alle til et motel, hvor at tre ugers skidt renses af, hvorefter der er en større frokost. Derefter tager alle hjem.

Spørgsmål og svar

Sikkerhed

Spørgsmål: Hvordan sikrer vi os at vi ikke går i amerikanernes fodspor og skaber et koncept, som slår børn ihjel eller ødelægger dem psykisk for resten af livet?

Svar: Ved at tage udgangspunkt i vores egen kultur. Her er en liste over punkter, som skal observeres så vi sikrer at de børn, som sendes ud i naturen, kommer levende hjem igen.

Amerikansk kontra dansk kursus:

Ting, som er anderledes på en dansk tur end de amerikanske.

Fysiske skader

Spørgsmål: Deltagerne i en række amerikanske kurser klager over rygsmerter i en række år efter deltagelse. Desuden har mange fået skader (deciderede sår) som følge af at være udsat for kulde uden at være instrueret korrekt. Hvordan minimerer man risikoen for dette?

Svar: Ved først og fremmest at give dem ordentlig udrustning. På alt for mange kurser skal de unge selv lave deres rygsæk ud af snore og plastikposer. Det er ikke sundt for ryggen.

Udrustning

Kropsvisitering

Spørgsmål: Hvordan håndterer man indsmugling af stoffer og tobak uden at det bliver en ydmygende oplevelse for den unge. Det ses ofte i USA at man simpelthen stopper midt ude på en vej, hvorefter at den unge skal klæde sig helt af, før at denne kan starte på kurset. Der tages ofte ikke hensyn til barnets køn, således at den unge tvinges til at være nøgen foran voksne, som denne dels ikke kender og som kan være af det modsatte køn. Ofte overskygger denne oplevelse hele turen.

Svar: Ved at lade en forælder være en del af denne nødvendige ransagning

Ankomstprocedure:

Efter at papirarbejdet er overstået, så føres barnet til et rum, hvor at det skal klæde sig helt af under opsyn af forælderen og en medarbejder af samme køn. Dette sker for at forhindre tilstedeværelsen af stoffer. Derefter iklæder det sig det tøj som udleveres. Barnets eget tøj låses ned. Forælderen klæder sig også om, hvorefter at de sætter sig ud i bilen. Når man er 5 km fra bestemmelsesstedet, så stoppes der og barnet får et bind for øjnene inden at der fortsættes til Base Camp.

Ordliste:

Referencer