Indhold

Kort fortalt

RRN-programmet er ungdomsdomstolens mildeste straf. Det er et såkaldt "first-offender" program, dvs. at det er primært er beregnet for de unge, som bryder loven første gang. Grundtanken i programmet er at vise barnet at der altid er en konsekvens ved en lovovertrædelse. Programmet har i princippet ingen nedre aldersgrænse. Dvs. at børn ned til omkring 10 kan blive omfattet af dette program. Deltagelse i programmet vil ikke figurere i straffeattesten, men erstatter en advarsel af retten. Målet er at hver eneste kommune i Danmark skal kunne tilbyde et sådant program.

RRN står for:

Forudsætningen for at programmet kan have en positiv virkning på barnet, er at forældrene bidrager i processen. Vil forældrene ikke medvirke positivt, må kommunen skride ind med hårdere sanktioner og det må komme på tale at finde et bedre sted til barnet end i den pågældende familie.

For at komme i betragtning til programmet, skal barnet have lavet en lovovertrædelse, som vil være strafbar, hvis det var over 15 år. Det kan være slagsmål på skolen, butikstyveri, fumlegængeri forårsaget af alkohol eller stoffer, trusler verbalt, via skriftligt (SMS, email, brev) osv. Endvidere kan unddragelse af undervisningspligten kvalificere barnet til programmet, hvis forældrene ikke møder op ved interventionen og erklærer at de trækker barnet ud til privat undervisning.

Barnet skal være skolesøgende for at være kvalificeret til programmet.

Hvorfor skal man have et sådant program?

Professionelle, som har beskæftiget sig med vanskelige unge - primært politiet beretter om at de fra tid til anden arresterer børn, som er under den kriminelle lavalder, hvorefter at de bringer dem hjem til forældrene, som blot tager imod børnene, hvorefter at de bliver sendt ud og lege igen. I enkelte tilfælde har myndighederne haft fat i samme barn flere gange i løbet af et døgn.

Det er klart at de børn, som ikke bliver udsat for en form for intervention - en samtale, hvor at de konfronteres med deres gerninger og en umiddelbar konsekvens, er i farezonen for at gentage deres handlinger. Hvis de bliver fanget af denne uvane, så bliver denne en del af deres personlighed og når de så passerer grænsen på de 15 år, så bliver deres ungdom hurtigt til en spildt opvækst i systemet.

Ved at kommunerne etablerer standardiserede programmer, som dels rummer en opfølgning af barnets dagligdag, får at se om det trives, dels samtale med andre omkring de omstændigheder, som bragte barnet i situationen og ikke mindst undervisning eller direkte støtte en forældrene, så kan en truende udvikling måske stoppes i tide og kommunen vil spare en dyr anbringelse, som nemt løber op i over 30.000 kr. pr. måned for et barn.

Anbringelser vil selvfølgelig ikke kunne undgås, men antallet ville kunne reduceres ved at evaluere alle børn, som gør sig uheldig bemærket og indsætte med foranstaltninger, som kunne det enkelte barn i en periode.

Eksempel fra USA

Et politi distrikt nær Las Vegas i Nevada etablerede et dagsprogram som alternativ til at køre ungerne til lukkede institutioner. Fra artiklen (link):

Faren ved anbringelse af børn

Når man koncentrerer unge mennesker med vanskeligheder, så vil de gerne finde deres plads i institutionens hakkeorden ved at imponere de andre ved at overdrive egne bedrifter - dvs. gøre brug af de såkaldte "war stories". Det er lystfisker historier om igen, men bragt i et miljø hvor at en stor del af de unge ikke har tro på eget selvværd, så er der en risiko for at det medfører uheldige handlinger i forløbet, når de andre prøver at lade som om at de er lige så seje. Se hvad en 17 årig pige skriver på Gl. Krogårds hjemmeside: "Anbragt for 9. gang – nu på eget værelse!", Interview med en af de unge - en 17 årig pige.

Sekundært så handler det om børn. Man vil gerne gøre tingene humant, så de unge ikke får det for svært ved at omstille sig til et normalt liv bag efter. Det gør det dog svært for de unge at se anbringelsen som en straf. Fra Berlingske Tidende d. 23 februar 2008: "Gettoens stemme", Af Martin Stampe.

Derfor må det stå klart at vi bør have dagsprogrammer i lokalområdet, så vi reducerer risikoen for negative erfaringsudvekslinger og ikke stiller børnene bedre end de har det derhjemme. Man kunne også gå i den anden grøft og lave såkaldte supermax-faciliteter for børnene, som foreslået af vores justitsminister, men på min anden hjemmeside "Secret prisons for teens" har jeg et register om disse typer og de børn, som forlader sådanne steder, skal slås med psykiske men resten af livet.

Hvilke ressourcer haves og hvad skal etableres

Beskrivelse af programmet

Programmet består af 3 dele:

Interventionen

Formålet:

At få barnet til at forstå at de handlinger, som det har foretaget, har en konsekvens. Der skal trækkes en streg i sandet, som tydelig markerer: "Hertil og ikke længere".

Fremgangsmåde:

Skolen eller politiet opsamler materiale og indsender det til den nye retsinstans. Familien får besked på at møde en bestemt dato, hvor at beviserne vil blive vejet og forklaret på en forståelig måde til barnet. Kan forældrene ikke styre barnet, skal de meddele det til kommunen, som vil sørge for at barnet bliver hentet af professionelle folk. Barnet får ud over de gængse muligheder (uskyldig / skyldig) også mulighed for at erklære at de nok anser sig for uskyldig også lover at de ikke vil gøre det igen (No contest). Barnet og dennes familie kan bede om at få hørt vidner. Staten vil alene holde sig til de indsendte rapporter.

Findes barnet skyldig idømmes barnet og dennes familie en antal uger i RRN-programmet. Dog minimum 2 uger. Antallet af uger i programmet skal svare til forbrydelsen karakter. Typisk vil en måned for en voksen kriminel blive udmålt med en uge til barnet. Dvs. at en dom på 3 måneder vil resultere i 3 uger i programmet. Dommen nedfældes på et papir, som opbevares hos kommunen.

Barnet vil efter "dommen" få udleveret.

Aftjeningsforløbet

Hverdage - morgen:

Barnet plus en forælder skal møde op i kedeldragt mellem kl. 5.00 og kl 5.30 på aftjeningsstedet, som kan være en skole i kommunen. Barnet skal medbringe: Skole-taske og -tøj, drikkedunk, kontrolskema

Familien skal møde tids nok til at skoletasken kan gennemgås med henblik på at checke om lektier er lavet og at de nødvendige skriveredskaber er tilstede. Hvis alt er i orden, så får barnet en positiv smiley på skemaet, alternativ uddeles en negativ smiley.

Drikkedunkene skal være tomme og de fyldes op med vand på aftjeningsstedet. Hvis barnet har brug for sukker eller salt i vandet, skal familien konsultere en læge, som kan udskrive en anvisning på dette.

Derefter tager alle på en travetur af en varighed på en time. Alle skal vente på den langsomste. Traveturen vil derved få en længde på 2-5 km. alt efter holdsammensætningen.

Næste punkt på dagsordenen er morgenmad. Traveturen skulle gerne have skærpet appetitten. Dette måltid er ofte overset i mange familier og det giver ukoncentrerede børn i skolen. Derfor er der afsat 30 minutter til formålet. Der vil være te, kaffe, juice og morgenboller til de voksne.

Efter morgenmaden er der omklædning til skole-tøj og afgang til skolen.

Skoletiden:

Medarbejdere fra RRN ordningen vil periodisk kigge ind i klassen for at lade det enkelte barn vide, at der bliver holdt øje med vedkommende. Er der ikke nogen problemer, vil det typiske kontrolbesøg vare få sekunder ved at medarbejderen blot kigger ind af døren og får en OK vink fra læreren.

Det påhviler lærerne, som har kontakt med barnet at sende email, fax., som skal fortælle hvilke lektier, som skal være ordnet til dagen efter.

Hverdage - eftermiddag:

Barnet bliver hentet af en lokal skolebus, som bringer barnet til aftjeningsstedet. Derefter står det på lektielæsning og udfyldelse af den personlige journal, hvis der ikke er nogen lektier at lave.

Kl. 15.30 går alle en tur på en time, så de kan få dagens stress ud af systemet, så de er mere modtagelig for eftermiddagens program.

Afhængig af ugedagen så følger en halv time med undervisning eller samfundstjeneste, som består i at rydde op på en udpeget område. På dage med undervisning, får forældrene særskilt undervisning i opdragelsesteknikker og omfanget af forældrerollen.

Dagen sluttes af med en gruppesamtale, som vil vare ca. halv time. På nogle dage grupperes forældre og børn hver for sig, på andre samles 2-3 familier i en gruppe. Emnet vil være hvad de er dømt for og hvordan de opfatter at denne hændelse har påvirket dem selv og det indbyrdes familieforhold. Det kunne også være en diskussion af dagens tema. Gruppesamtalen sluttes af med at en medarbejder adresserer barnet direkte, hvor at barnet skal give sin begrundelse for at vedkommende synes at dagen fortjener en positiv smiley for en om end ikke positiv men så aktiv deltagelse i programmet (indlevelse).

Eksempler på dagsplaner

Eksempler på dagens tema kunne være:

Et barn kan kun tage det enkelte emne en gang. Har barnet taget emnet, så udfører det samfundstjeneste den pågældende dag.

Forældrene skal dog stadig møde ind og deltage i gruppeterapien og eventuel undervisning om eftermiddagen.

Dagens aktivitet kunne være anlæg af en MTB/BMX-bane, maling af en fodgængertunnel, omlægning af SF-sten i en skolegård. Familien skal betale 25 kr. pr. dag eller få tilskud på samme fra kommunen. Beløbet skal dække frugt og frokostpizza til voksne / unge.

Lørdage:

Beståelse

Et barn består programmet, når vedkommende:

1. Har gennemført alle temaer og mindst en familieterapi session.
2. Har udfyldt alle punkter i den personlige journal.
3. Har beskrevet, hvad barnet vil ændre i sit liv for at undgå at komme i en tilsvarende situation igen.
4. Kan udvise mindst fem dage med to positive smiley'er pr. dag i træk.

De børn, som har gennemført programmet, vil samles efter lørdagens program, hvorefter at de skal læse deres løfte for en fremtidig liv på dydens smalle sti op foran den tilstedeværende forsamling af forældre, børn og medarbejdere, hvorefter at de får udleveret et diplom.

Opfølgningsperioden

Opfølgningsperioden varer i 3 måneder. I perioden ringer en kontaktperson fra programmet en gang om ugen. Barnet kan vælge at tale med medarbejderen eller lade være.

Kort inden udløbet af opfølgningsperioden skal familien møde op til et møde, hvor at forløbet evalueres. Derefter får barnet udleveret papiret, hvorpå at dommen er skrevet. Barnet får derefter lov til at putte papiret i en makulator som symbol på at straffeattesten er ren.

Systemet A-Z

Dagbøder

Det er er kriterium for at lade sit barn afsone i programmet, at forældrene deltager for deres part.

Men det er set at nogle forældre ikke har viljen til at stå et forløb igennem. Derfor bør der være et dagbøde system baseret på husstandens indkomst.

Det virker voldsomt med et sådan bødesystem, men forældrenes rolle i dette forløb er altafgørende.

Fravær:

Ved sygdom eller lovlig fravær, bliver barnets straf forlænget med de dage, som barnet har været fraværende. Forældrene skal ringe ind ved sygdom, hvorefter at der vil blive sendt en vagtlæge ud til familien for at bekræfte sygdommen. Er sygdommen ikke eksisterende, så får barnet en negativ smiley.

Hvis særlige forhold taler for det, kan der gives fridag. Forudbetalt ferie, familiefester, begravelser kan give tilladelse til fridag. Fridage skal aftjenes efterfølgende.

Hvis forældrene ikke selv kan få barnet til at møde op, skal de tilmelde sig morgenvækningsordningen.

Ved ulovlig fravær bliver barnet indkaldt til en samtale, hvor at de kan udtrykke ønske om at forlade programmet og overgå til mere omfattende foranstaltninger, som f.eks. tvangsfjernelse og et liv på en institution. Alternativt kan der indføres nogle sanktioner.

Fritidsaktiviteter:

Barnet må ikke deltage sine normale fritidsaktiviteter imens at det er i programmet, da der skal være tid til at det kan være ordentlig udsovet før næste dag.

Journalen:

I den personlige journal skal følgende punkter beskrives af barnet selv. Spørgsmålene kunne lyde således:

Journalen bruges som led i programmet, både under hverdagens gruppesamtaler og lørdagens familieterapi. Det sidste punkt skal læses op ved afslutningsceremonien.

Morgenvækningsordningen:

Hvis barnet ikke vil stå op til tiden og forældrene ikke er klædt på til at indgå en dialog, som får barnet op, SKAL de tilmelde sig morgenvækningsordningen. Fremgangsmåden er som følger:

Det er meget vigtigt at barnet tiltales på en høflig måde uanset hvor mange gange at det samme barn måtte have behov for morgenvækning. Sekundært er det vigtigt at personalet udtrykker beklagelse over at være nød til at barnet presser dem til denne løsning. Barnet skal lære at det kan tage et valg og at disse valg har konsekvenser.

Samfundstjeneste:

Samfundstjenesten består af at fjerne affald på offentlige område. Hver familie får en affaldsvogn og redskaber. Forælderens rolle er at gå foran og rode i affaldet for at sikre at barnet ikke skærer / stikker sig på glas og kanyler.

Sanktioner:

Følger et barn eller en familie ikke programmet, kan en tvangsfjernelse nemt blive det næste skridt. Det er imidlertid en bekostelig affære (kr. 20.000 - 200.000 pr. måned for et barn) og kan det konkluderes at hjemmet trods alt er den bedste løsning på sigt for barnet, skal systemet rumme nogle sanktioner: Se siden om Tillidsvigt.

Skoleferie:

Uden for skoleåret kører programmet efter et udvidet lørdagsprogram. Børnene møder ind normalt, men i skoletiden tilbydes der lettere arbejdsterapi. (Maling af legepladser på kommunens institutioner, fejning af en parkeringsplads) alternativt vandreture i skoven. Børnene får adgang til et køkken på en skole, hvor de kan lave deres egen frokost med medbragt pålæg (Forældrene får en liste med hjem over varer om lørdagen, som børnene skal have med hver dag.)

Forældre på overførselsindkomst og bedsteforældre kan blive købt fri til at være vagt under arbejdsterapien.

Hvis der har været arbejdsterapi i skoletiden, så får de lov til at gå hjem en time tidligere.

Sure smiley'er

3 sure smiley'er betyder en ekstra dag i programmet.

Traveture:

Det langsomste barn styrer tempoet. Hvis et barn sætter sig ned og ikke vil gå, så tilkaldes en læge, som vil undersøge om der er en medicinsk begrundelse for at lade være med at deltage. Er der ikke det, så medfører det en sur smiley.

Udgangsforbud:

Et barn i programmet må ikke færdes ude efter kl. 21.00 hverdage, samt søndag og 22.00 på lørdage. Kan barnet ikke overholde disse tider, så kan alvorligere sanktioner komme på tale. Forældrene kan altid søge om fridag, hvis der er familiære årsager til at barnet gerne må være længere ude.

Referencer:

Materiale:

Eksempel på en elevmanual: <manual>

Eksempel på en forældremanual: <manual>

Udenlandske programmer:

RRN-programmet baserer sig på STAR-programmet i Florida om end modificeret til danske forhold. Det fulde STAR-program, som de anvendes i USA er plaget af selvmord lige før / efter afslutningen, da mange deltagere i programmet har vanskeligheder ved at omstille sig et kontrolleret miljø til en normal tilværelse.

Desuden bygger STAR programmet på total underkastelse, intensiv træning, som kan være livsfarlig for overvægtige og utrænede børn, samt en patetisk involvering af forældrene. RRN-programmet ligger mere vægt på at barnet skal arbejde mig sig selv - dog under det konstante pres, som består i at døgnrytmen er stramt styret af deltagelsen i programmet. Et barn skal ikke nedbrydes. Det er primært at betragte som nedbrudt ved domsafsigelsen, men ved at servicere barnet ved at tage døgnets beslutninger for denne, får barnet tid til at koncentrere sig om løse problemerne.

Desuden skal det give redskaber til at forældrene kan træde i karakter.

Forskellige varianter:

Kommentar: