Hvorfor denne side:

Ideen med denne side er at skabe debat omkring forbrydelse og straf. Det er et emne, som konstant optager befolkningen og efter årtiers udvikling med rehabilitering som mål, så er udviklingen de sidste 10-15 år vendt til at der er kommet fokus på hårdere straffe og afskrækkelse. Tendensen er internationalt. I USA straffer man børn som voksne og der er børn som enten har været dømt til døden eller afsoner straffe på 99 år, hvilket reelt er en livstidsstraf.

Det er dyrt - meget dyrt at føre en konsekvent politik. USA har nået smertegrænsen med hensyn til hvor mange mennesker de kan holde indespærret. Hvis vi skulle spærre lige så mange mennesker inde, skulle vi finde logi til en befolkning på størrelse med Odenses ^{[1] [2]}.

Som bekendt er vores fængselssystem også tynget af afsonere. Samtidig har vi problemer med at finde pladser til unge forbrydere og grænsen på de 15 år udnyttes skruppelløst af både de unge og ældre, som organiserer forbrydelser.

Sekundært så griber brugen af stoffer om sig i en grad, hvor det snart er helt almindelig at der blandt 50 tilfældige mennesker på en hovedgade er indtil til flere lejlighedsvise stofmisbrugere.

Endvidere så er der erstatningsproblematikken. Unge som begår hærværk havner tit med en gæld som de aldrig kan betale. Faktisk kan gælden være så stor at kun kan være i fred for afdrag ved helt at lade være med at arbejde og leve på bistand.

Der er hele den principielle diskussion omkring pjækkeri. I dag er det gratis at pjække på trods af at samfundet holder en plads åben til ca. 50.000 kr. om året. Det er en balanceakt for i nogle byer har man decideret udgangsforbud for unge om formiddagen, fordi at de gerne skulle være i skole. Når der så opstår razziaer efter pjækker "Truancy sweep" så bliver der problemer med hjemmeskolede og syge, som er på vej til behandling. Men er det demokratisk samfund værdigt at der findes udgangsforbud om dagen for bestemte befolkningsgrupper? ^[3]

Siden behandler også problemstillingen "Runaways". Nogle samfund har straf for unge, som render hjemmefra. Dette er også en problematisk regel, selvom at disse regler oprindelig var til for at beskytte børnene. For ved at have en sådan regel, så kan man komme til at straffe et barn, som render hjemmefra på grund af mishandling eller misbrug. Her er nogle links til en udsendelsesrække på MTV, som viser at problemet er tosidet. ^[4]

Retsfølelsen:

At skulle tage hensyn til retsfølelsen i befolkningen er svært. Hvis man er offer eller pårørende til et offer, så vil man selvfølgelig ikke risikerer at støde ind i gerningsmanden nede i supermarkedet næste dag. Risikoen for at der opstår selvtægt, fordi at ofrene eller deres pårørende ikke mener at der bliver givet retfærdige domme vil blive forøget hvis dommen ikke afspejler forventningen i samfundet.

På den anden side så så hensyn til samfundet, som selvfølgelig skal sikre at gerningspersonen bliver resocialiseret til at blive en god skatteborger ingen. Det er dyrt både at holde folk indespærret eller aflive dem.

I dag ser vi tendenser til at domme bliver påvirket af presse og politiske udtalelser på trods af at vores retsvæsen skulle være uafhængig. Når det kan lade sig gøre er det fordi at befolkningen ikke er informeret om hvilke forhold, dømte afsoner under og en generel opfattelse af at nogle grupper - især børn under 15 år - helt undgår konsekvenser af deres handlinger.

Men behøver folk at være indespærret for at retsfølelsen kan blive tilfredsstillet? Hvad hvis vi anvendte synlige straffe i stedet?

Faktum er at der bag murene og i kommunerne laves en masse forebyggende arbejde og der snakkes på kryds og tværs. I en masse tilfælde hjælper det. Problemet er bare at denne indsats er usynlig for vi medborgere og nye aspiranter ud i det kriminelle. Der er ikke noget afskrækkende for de unge, hvis de kan møde deres kammerat dagen efter at vedkommende er blevet anholdt.

På disse sider er derfor forslag synlige straffe. Om end ikke chaingangs, så dog nogle mennesker, som går rundt og arbejder iblandt os signalerende at de har gjort noget galt og det er de ved at bøde på. Uanset om gælden til samfundet betales tilbage ved at den dømte er opvaskeren nede på herberget eller personen som samler affald op langs landevejene og i parkerne, så bør de bære tøj, som signalerer til os, at de er ved at betale deres gæld til samfundet tilbage.

Hvad de har lavet forkert er i princippet ligegyldig, men det at vi alle - ikke mindst børnene og ofrene - kan se, at det koster at bryde loven, vil forbedre retsfølelsen på lang sigt. Sekundært så sigter forslagene på at minimere brug af bøder. De rige kan alligevel betale sig fra dem og de er noget man "budgetter" sin opførelse efter.

Grundprincipper

I princippet skal ingen være for unge til at blive straffet, men straffen skal passe til deres alder. Allerede i dag kan kommunerne beslutte at tvangsfjerne et barn, hvis de mener at barnet vil udvikle sig uheldig i hjemmet. Men det er enten eller. Der findes ikke en blød sanktion, som kunne få barnet til at mærke at loven skal der være respekt omkring. Disse sider rummer nogle forslag baseret på udenlandske forbilleder, men som er justeret til danske forhold.

Vi bør indføre et nyt organ kaldet ungdomsdomstolen. Denne domstol er jvf. forslaget her på siden en forædling af de såkaldte Teen Courts, som vinder hastigt frem verdenen over. Princippet i Teen Courts er at tilfældigt udvalgte jævnaldrene skal dømme unge. Derved sikrer man at alle unge i en ungdomsårgang stifter bekendtskab til en af samfundets skygge sider - lovovertrædelser. 

Restorative justice

Restore kan oversættes til at genskabe. Ideen med restorative justice er at lovovertræderne på en eller anden måde skal godtgøre hvad vedkommende har gjort ondt. I praksis kan dette dog sjældent lade sig gøre, men skadeslidte burde have krav på en undskyldning som det mindste.

På disse sider er der lavet nogle oplæg til brugen af restorative justice.

Den kriminelle lavalder:

Vi kan ikke sænke den kriminelle lavalder uden at udvikle nye løsninger til denne aldersgruppe. Der er i dag ikke pladser nok på de sikrede institutioner. Dommere landet over løslader unge på grund af pladsmangel ^{[5] [6]}. Men den kriminelle lavalder bør sænkes - af hensyn til de unge under 15. De har krav på retssikkerhed og det får de kun hvis de kan komme foran en domstol.

Vi kan ikke bygge os ud af dette problem. De sikrede døgninstitutioner er ikke for unge under 15 år og de hører slet ikke til i fængsler og alligevel havner nogle der på grund af pladsmangel. ^[7]

Vi har underskrevet FN's børnekonvention. Her er 3 artikler, som vi dagligt er på kant med:

I artikel 3 nævnes det, at barnets tarv kommer i første række. I artikel 37B står der, at fængsling kun må bruges som sidste udvej. I artikel 40 fremhæves det, at myndighederne har ansvar for at fremme, at barnet resocialiseres

Der skal nye løsninger til. Billige løsninger, hvor at man involverer familien i et struktureret forløb, men hvor at den enkelte unge skal lære om frihed under ansvar - et princip, som vores samfund bygger på.

Her er nogle hovedtanker om hvordan at de enkelte aldersgrupper skal håndteres:

Øvrige grundprincipper:

Afsoningsprincippet foreslås ændret, så der i højere grad lægges vægt på afsoning ude i samfundet eventuel kombineret med en kontant fysisk afstraffelse for at forhindre den forskelsbehandling af lovovertræderne, som i dag udøves, når der udstedes bøder. Ikke to personer bliver ramt ens af en bøde. Det vil være umulig at gå ind i hver sag og fastsætte den individuelle bødestørrelse, som skal idømmes, så straffen føles lige hård uanset hvem der rammes.

Her er en model for en straf, som rummer ubetinget fængsel. Enhver voksen person indplaceres i et lukket fængsel i 14-30 dage, hvor at person bliver evalueret og klassificeret efter farlighed. Her er et eksempel på en fareklassificering.

Hvem driver hvad?

I dag har kommunerne overtaget driften af døgninstitutionerne for børn, imens at kriminalforsorgen i statslig regi driver voksen fængsler. Da resocialisering grundliggende drives ud af et gammelt ordsprog om at lediggang er roden til alt ondt, så skal ansvaret for de enkelte områder omfordeles.

Her er et skema med forslag:

Varetægtsfængslinger:

Unge under 18 år skal altid transporteres til nærmeste natlogi, som i løbet af dagtimerne vil være bemandet med personale fra kommunes familieafdeling. I det kommunale natlogi skal der være celler til unge, som ikke må have kontakt til omverdenen af hensyn en igangværende efterforskning, men ellers skal grundtanken være at der med det samme skal etableres en kommunikation med den uddannelsesinstitution, som den unge måtte gå på, så undervisningen kan forsætte ved at den unge bliver en distancestuderende. 

Sigtet må også være at den unge ikke må miste sit sociale netværk, så der skal være mulighed for at familie og kammerater kan besøge den unge i natlogiet, om end at de kan blive pålagt at skulle skifte tøj inden besøget. For at mindske risikoen for at den unge måtte komme i besiddelse af ulovlige værktøjer til kommunikation, skal indsatte i disse natlogier bære tøj udleveret til formålet, så en eventuel visitering bliver nemmere at udføre.

For de voksne bliver der ingen ændring, dog skal alle sigtede i sager, som kan medføre mere end 1 måneds fængsel eller har indeholdt vold bære en GPS-fodlænke, så de nemt kan lokaliseres. Sigtede, som måtte blive frikendt, vil få en erstatning for den ulempe, som dette har medført.

Noter: